Enkeltstyrkeglas bruges til at korrigere for langsynethed, nærsynhed og bygningsfejl. Der er samme styrke i hele glassets flade.
Hvis du har svært ved at se tingene på kort afstand, kan det skyldes, at du er langsynet. Mange mennesker får brug for læsebriller, når de nærmer sig 40 års alderen. Det er fordi øjenlinsens fleksibilitet ændres og bliver mindre smidig.
Hvis du er nærsynet og har svært ved at se ting på afstand, har du måske brug for afstandsbriller. Mange bruger en afstandsbrille hele dagen. Afstandsbriller kan også bruges i bestemte situationer alt efter dit behov - f.eks. ved bilkørsel eller som en tv-brille.
Louis Nielsen har også en række løsninger til eksempelvis jobbaserede funktioner, såsom skærmbriller, der især anvendes, hvis du arbejder meget ved en computerskærm.