I dag omsætter vi for mere end 400 mio. kr. excl. moms, sælger mere end 250.000 briller og omkring 25 millioner kontaktlinser om året.
Kædekontoret ligger i Aalborg. Her sidder omkring 60 medarbejdere og får tingene til at køre – ledelse, markedsføring, indkøb og logistik, callcenter, HR, IT, økonomi og forretningsudvikling – så butikkerne kan koncentrere sig om det, de er bedst til, nemlig kunder og salg.
I butikkerne arbejder noget over 400 medarbejdere eller i gennemsnit mellem 8 og 9 medarbejdere pr. butik. Vi har både gruppeejede butikker og partnerbutikker. Vi vil i den nærmeste fremtid efter planen åbner flere nye butikker over hele landet. Det vil give mange ambitiøse optikere muligheden for at være med i et partnerskab med perspektiver. I fremtiden åbner vi nemlig kun butikker i samarbejde med en partner. Det giver den lokale optikers engagement kombineret med den store kædes fordele.
Det klare kædekoncept holder nemlig også i partnerbutikken. Faktisk er det en ekstra grund til at kaste sig ud i investeringen af både sparepenge og arbejde. Konceptet har vist sit værd i markedet både hos Louis Nielsen og hos Specsavers. For eksempel har ikke én af Specsavers 1000 butikker i Europa nogensinde måttet dreje nøglen om. Det giver en rolig nattesøvn, når man satser sine evner og sin fremtid som Louis Nielsen partner.