Louis Nielsens
brillekvalitet er fuldt ud på højde med andre optikeres kvalitet. Priserne er
bare betydeligt lavere. En test lavet af det velansete SP Sveriges Tekniska
Forskningsinstitut gør op med myten om, at der er stor forskel på kvaliteten af
brillestel- og glas hos de forskellige optikere.
Hvis
kvaliteten er afgørende for, hvilken brillebutik man vælger, så er der frit
valg på alle hylder hos de store brillekæder i Danmark. Kvaliteten af
brillestel og glas er nemlig stort set ens. Det viser en analyse foretaget af
SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut, som i Danmark har haft to anonyme
brilleindkøbere på besøg hos Nyt Syn, Synoptik, Thiele, Louis Nielsen og Profil
Optik i Københavns-området.
– Det
er vigtigt for Louis Nielsen én gang for alle at få slået fast, at der ikke er
nogen forskel på kvaliteten. Nu er kvaliteten blevet testet af Skandinaviens
førende uafhængige teknologiske institut, som konkluderer, at kvaliteten stort
set er den samme hos optikerne i Danmark. Så kan vi koncentrere os om at
konkurrere på andre parametre som lave priser eller god kundeservice, siger
administrerende direktør Mads Nygaard, Louis Nielsen A/S.
Mads
Nygaard betegner det som en myte, at gode briller også skal være meget dyre. En
myte, som den etablerede del af brillebranchen i mange år har opbygget for at
kunne retfærdiggøre, at danske brillepriser er blandt de højeste i verden.
Sveriges
Tekniska Forskningsinstitut har sendt to anonyme brillekøbere ud i Danmark. I
hver butik har de købt et par briller, som efterfølgende har gennemgået en
grundig analyse hos instituttet i Boreäs ved Göteborg. Her har man blandt andet
sikret sig, at brillekøberne har fået glas med de rigtige specifikationer,
ligesom man har afprøvet glassenes optiske kvalitet og brillestellenes
mekaniske kvalitet.
Sammenlignelig kvalitet
- Konklusionen er, på baggrund af ganske små målte
forskelle og afvigelser, at kvaliteten af alle de afprøvede briller kan
betragtes som sammenlignelig ud fra forbrugerens synspunkt, skriver Sveriges
Tekniska Forskningsinstitut i den afsluttende rapport.
Analyserne
blev gennemført på to forskellige par briller fra hver optikerkæde med stel i enten
metal eller plastmateriale.
Kvaliteten i fokus
Louis Nielsen har i årevis udfordret de øvrige brillekæder i Denmark med lave priser til glæde for brillekøberne. Men selv om der har været store prisforskelle på de briller, som de anonyme brillekøbere har indkøbt til analysen hos Sveriges Tekniska Forskningsinstitut, så fokuseres der i analysen på kvaliteten af de testede briller for ikke at skabe nogen tvivl om analysens konklusioner.
Om kvalitetsanalysen
Kvalitetsanalysen
i Danmark blev udført af SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut og afrapporteret
i november 2009. Rapporten er bestilt og betalt af Louis Nielsen, som ikke har
haft indflydelse på metoder eller konklusioner i analyserne. Analyserne blev
igangsat for at sikre et neutralt grundlag for en sammenligning af brillers
kvalitet. SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut er et internationalt
anerkendt teknologisk institut ejet af den svenske stat.
Om SP Sveriges
Tekniska Forskningsinstitut