Louis Nielsens historie - kort fortalt

-
1978: Louis Nielsen, som er indehaver af en kontaktlinseklinik
i Aalborg, får den idé at sælge kontaktlinser på abonnement. Ønsker
hans kunder briller, henviser han dem til andre optikere. Idéen
kopieres hurtigt af andre optikere i Danmark og resten af verden.
- 1988: Louis vælger at tage briller med ind i sortimentet og stopper med at henvise folk til andre optikere.
- 1994: Louis Nielsen indfører faste priser på briller inddelt i
prisgrupper. Alle priser er
inklusiv enkeltstyrkeglas i kundens styrke. Louis Nielsens brillepriser
ligger en del under de andres. Han tager i øvrigt betaling for
synsprøver.
- 1994: Aalborg kommune udbyder licitation på
briller. Danmarks Optikerforening indkalder de aalborgensiske optikere
til et møde om en fælles strategi og fælles priser ved
tilbudsgivningen. Det vil Louis Nielsen ikke være med til. Han forlader
mødet. Louis Nielsen sender tilbud til Aalborg kommune og vinder
licitationen. Louis Nielsen ekskluderes af optikerforeningen.
- 1994: Folk stiller sig i kø foran hans forretning på Boulevarden i
Aalborg. Louis Nielsens normale brillegrossister vil pludselig ikke
handle med ham mere. Han tager derfor selv til udlandet for at købe
ind. Her opdager han, at han selv kan købe stellene til langt lavere
priser. Louis Nielsen køber et parti af guldstel fra en producent der
lige har solgt en stor ordre til en stor dansk optikerkæde.
Udsalgsprisen i kæden var 2300,- Louis sælger stellet til kr. 288,- Nu
begynder pressen at interessere sig og folk strømmer til butikken i
busser fra hele landet.
- 1996: Optikerforeningen tvinges af
Konkurrencestyrelsen til atter at tilbyde Louis Nielsen optagelse i
foreningen. Louis afslår tilbuddet. En journalist finder en brille i
Louis’ forretning til kr. 288,- inklusiv enkeltstyrkeglas og samme
brille hos en konkurrent til kr. 2989,- eksklusiv glas. Dette bringes
på forsiden af avisen den efterfølgende søndag, hvilket medfører, at
endnu flere busser strømmer til butikken. Louis Nielsen åbner en
forretning i Århus.
- 1997: Der åbnes butikker i Augustenborg og Holstebro.
- 1998: Der åbnes butikker i Viborg, Hjørring og Odense.
- 1999: Randers, Vejle og Herning får også en Louis Nielsen butik.
- 2000: Butikker i Silkeborg og Kolding åbner.
- 2001: Butikker i Esbjerg og Svendborg åbner.
- 2002: Butikker åbner i Skive og Næstved, på Vesterbrogade, på
Nørrebrogade i København, samt i Roskilde, Horsens, Hundige og
Sønderborg. I maj måned kåres Louis Nielsen af DR’s ”Rene Ord For
Pengene” som billigste éndagslinseabonnement i udsendelsens test. Louis
Nielsen begynder desuden at sælge håndkøbsmedicin i forretningerne.
- 2003: Butikker i Aalborg storcenter og Frederikshavn åbner. I marts
viser Jyllands-Postens analyse af kontaktlinseabonnementer at ”Louis
Nielsens totalløsning er det bedste tilbud!”. Desuden påpeger DR’s
”Rabatten”, at briller hos Louis Nielsen koster det halve af, hvad de
koster hos de andre optikere.
- 2004: Butikker åbner i
Skanderborg, Hillerød, Fredericia, Grenå, Ringsted, Grindsted og på
Amagerbrogade i København. I september 2004 bliver Louis Nielsen ISO
9001 certificeret, som eneste optikerkæde i Danmark. Louis Nielsen
kåres desuden som værende blandt de 10 brands, der har størst
potentiale i en analyse lavet af Mindshare.
- 2005: Butikker
åbner i Lyngby og på Nykøbing Falster. Louis Nielsen kæden opkøbes af
den engelske familieejede virksomhed Specsavers. Louis Nielsen føler
det som at ”møde sin tvilling”. Louis Nielsen skifter glasleverandør og
alle briller leveres nu med Pentax glas. Louis Nielsen lancerer
tilbuddet ”2for1”.
- 2006: Butikker åbner i Brønderslev, Holbæk,
Frederikssund, Frederiksberg og Slagelse. Der indføres nyt
partnerkoncept baseret på delt ejerskab. Den første partnerbutik åbner
i november 2006 i Hobro.
- 2007: Butikker åbner i Aabenraa,
Haderslev, Rønne og Herlev. I en undersøgelse lavet af Retail Institute
kåres Louis Nielsen til at være det stærkeste kædebrand i Danmark.
- 2008: Butikker åbner i Middelfart, Glostrup, Helsingør, Århus Vest, Odense SØ og Varde.
- 2009: Butikker åbner i Ringkøbing og Århus C.