I Danmark er der tre forskellige former for laserbehandling - Lasik, PRK og, mindre almindeligt, Lasek. Der gøres i alle tilfælde brug af en excimer-laser (ultraviolette stråler) til at omforme det forreste lag af øjet (hornhinden) og udbedre synsproblemer.
Laserkirurgi bliver oftest brugt til korrektion af kortsynethed (myopi), men også langsynethed og milde bygningsfejl kan behandles. Dog er succesraten for bygningsfejl lavere.
Det anbefales ikke at behandle stærk synsnedsættelse og alderssyn (presbyopi), hvor evnen til at læse på tæt afstand er reduceret.
Mange mennesker er tilfredse med resultaterne af laserkirurgi. Men som med alle operationer, er der en risiko for alvorlige komplikationer (mellem 0,1% og 1%) eller mildere problemer (ca. 5%).

Mange mennesker vælger laserkirurgi, fordi de har problemer med deres briller eller kontaktlinser. Men de fleste af disse problemer kan løses uden kirurgi. Din optiker kan give dig råd om alternativerne.
Du bør også være opmærksom på, at din synsnedsættelse ikke nødvendigvis betyder, at laserkirurgi er det rigtige for dig. Alle laserbehandlinger fjerner en del af overfladen af hornhinden (som illustreret i billederne ovenfor), så jo mere dit syn er nedsat, jo mere væv skal der fjernes. Der er en grænse for, hvor meget væv, der kan fjernes på en sikker måde.
En anden faktor du skal være opmærksom på er, at eftervirkninger fra en laseroperation kan påvirke din livsstil. Nogle behandlinger, såsom Lasik, kræver kun et par dage at komme sig over, mens andre kan tage uger eller endda måneder. Hvis du dyrker sport, skal du måske holde pause i en tid, ligesom dit arbejde også kan blive berørt af operationen.

Hvis du har mulighed for det, er det en god idé at tale med andre om deres erfaringer med laserkirurgi. Du skal også være opmærksom på, at nogle klinikker ikke optager patienter med brydningsfejl i øjnene.
Ved vurderingen af behandlingsomkostninger, skal du huske på, at nogle klinikker kan opkræve ekstra, hvis du har brug for fornyet behandling eller yderligere services, såsom eftertjek.
For at mindske risikoen for problemer anbefales det, at du finder en kvalificeret og erfaren kirurg.