Pas godt på dine briller

Pas godt på dine briller

Briller er en investering, som du bruger hver dag, og det er vores ønske, at du får glæde af dem i mange år. Vi giver dig derfor en række gode råd til at passe på dine briller, som kan være med til at forlænge brillernes levetid.

Sådan passer du på dine briller

  • Anvend brillerens fra Louis Nielsen til at rengøre dine briller og puds dem med en tør mikrofiberklud. Undgå sæbe og papir til at rengøre dine briller. Husk at rengøre både glassene og indfatningen.

  • Undgå at lægge brillerne med glassene mod en overflade, hvilket kan give ridser og forværre synsoplevelsen.

  • Opbevar brillerne i et etui, når du ikke bruger dem, for at undgå ridser. Lad ikke brillerne ligge løst i tasken, hvor andre genstande kan skade brillerne.

  • Brug begge hænder, når du tager brillerne af og på, så indfatningen ikke bliver skæv.

  • Undgå at sætte brillerne i panden, hvilket kan udvide indfatningen og få brillerne til at sidde forkert.

  • Tag ikke brillerne på, hvor der er ekstreme temperaturer, som for eksempel i en sauna. Undgå også at udsætte brillerne for kemikalier, for eksempel fra hårprodukter.

  • Vælg den rigtige brille til dine behov. Der er forskel på, hvad briller bruges til, og det kan derfor være en god ide at skifte mellem for eksempel en skærmbrille og en sportsbrille, så du undgår at slide unødvendigt på brillen.

Tryghed når du køber briller hos Louis Nielsen

Når du køber briller hos os, tilbyder vi gratis efterkontrol, så du får mest muligt ud af dine briller. Det er vigtigt, at brillerne sidder, som de skal, for at du får den bedste synsoplevelse. Hvis de sidder løst, eller du oplever andet ubehag, så kom ind til din nærmeste Louis Nielsen butik, så justerer vi dem for dig. Hos Louis Nielsen har vi 100% tilfredshedsgaranti, som betyder, at hvis du ikke er helt tilfreds med dine brillekøb, finder vi en løsning. Læs mere om vores tilfredshedsgaranti.