Læsebriller

Læsebriller kan være løsningen hvis du har svært ved at læse bogstaverne i avisen, på computeren eller i den bog du er ved at læse. Læsebriller fås typisk i to versioner: briller, der er beregnet til, at du ser godt på kort afstand, og deciderede læsebriller, der sidder længere nede på næsen, som du kan se igennem når du skal læse, og kigge over når du skal se på længere afstand.

Alternativet til læsebriller er bifokale glas, eller glas med glidende overgang, der ofte er den bedste løsning, hvis du har brug for skarphed både på afstand og tæt på.

Præ-fabrikerede læsebriller eller læsebriller lavet til dig

Du kan købe læsebriller, en masse steder med forskellige styrker. De er lavet meget billigt, og har en lav kvalitet. Fordelen er, at du kan have nogle liggende forskellige steder, hvor du har brug for dem.

Ulempen ved præ-fabrikerede læsebriller er, at de ikke er tilpasset dine øjne. De er lavet til at passe til alle. Styrken er det samme i begge glas, og det optiske center i glassene er ikke justeret i forhold til dit syn.

De fleste skal ikke bruge den samme styrke på begge øjne, og mange bør få briller og læsebriller, der korrigerer for bygningsfejl (astigmatisme). Hvis ikke kan nogle af konsekvenserne være hovedpine og læsetræthed.

Hvis du har de problemer anbefaler vi at du kommer ned forbi din nærmeste Louis Nielsen forhandler, så vi kan hjælpe dig med at få et par læsebriller, der passer til dine øjne.  

Læsebriller og skærmbriller

Læsebriller og skærmbriller er ikke det samme, og hvis du har prøvet at bruge dine læsebriller mens du arbejder på computer har du sikkert oplevet, at det ikke fungerer særlig godt.

Det skyldes, at du ofte læser bøger eller andet på en kortere afstand end du gør på en computer. Derudover er der en risiko for, hvis dine briller har et læsefelt nederst på glasset, at du er nødt til at læne hovedet tilbage for at læse på skærmen.

Det betyder at du kommer til at sidde i en position, der er dårlig for din nakke, og ikke giver dig optimale muligheder for at arbejde. Hvis har brug for briller til at læse, og ofte arbejder ved computer anbefaler vi at du anskaffer dig et par skærmbriller, der kan gøre din arbejdsdag mere effektiv. Kom ned forbi din nærmeste Louis Nielsen forhandler for at høre mere.    

Læs mere om skærmbriller her.

Måske har du brug for en synstest?

Hvis du oplever, at du har brug for læsebriller kan det hjælpe at købe et par billige læsebriller i dit lokale supermarked. Problemet er, at der er stor sandsynlighed for, at du udsætter en nødvendig synstest, der kan gøre din hverdag og dit syn bedre.

Vi anbefaler derfor altid, at du får foretaget en synstest med sundhedstjek, inden du begynder at bruge læsebriller. På den måde er sikker på, at du ikke ender med en løsning, der ikke er god nok til dit syn, og du undgår risikoen for, at du udvikler problemer eller sygdom i dine øjne, som kunne være blevet forhindret hvis det blev opdaget i tide.