Sikkerhedsbriller

Mister du synet kan det aldrig erstattes
Sikkerhedsbriller kan betyde forskellen på en let forskrækkelse og et ødelagt syn. Prisen på sikkerhedsbriller bør egentlig være ligegyldig i den sammenhæng, men med priserne hos Louis Nielsen er der slet ingen undskyldning for ikke at bruge sikkerhedsbriller.

EU godkendte sikkerhedsbriller
Louis Nielsen har et omfattende udvalg af CE mærkede sikkerhedsbriller. Stel fås både i metal og plast med forskellige glasmuligheder, som alle overholder den gældende EU lovgivning samt Arbejdstilsynets krav. Alle vores sikkerhedsbriller leveres enten med glas af plastik, mineral, polycarbonat eller Trivex® og lever op til de europæiske og danske sikkerhedsklassificeringer DS:EN166-S eller DS:EN166-F. Glassene kan med fordel hærdes og refleksbehandles, så hårdheden øges og generende reflekser fra forskellige lyskilder minimeres – desuden bliver overfladen smuds- og vandafvisende.

Sikkerhedsbriller skal være klassificeret
For optiske sikkerhedsbriller gælder følgende to klassificeringer om holdbarhed. 

DS/EN 166-S
Modstår stålkugle Ø 22 mm, vægt 43g, hastighed 5,1 m/s. Påbyder brillestel med forøget styrke og som minimum glas af plast CR39 eller hærdet mineral. Sikkerhedsbrillerne skal yde beskyttelse mod lettere mekanisk påvirkning af metalspåner og skår eller springende partikler fra værktøj eller maskiner samt mindre grad af varmepåvirkning, stænk og kemiske stoffer.

DS/EN 166-F
Modstår stålkugle Ø 6 mm, vægt 0,86g, hastighed 45 m/s. Påbyder brillestel med yderligere robusthed og glas af polycarbonat eller Trivex®, som kan modstå højhastighedspartikler, og som har lav energikollision og forøget robusthed. Sikkerhedsbrillerne skal yde beskyttelse mod kraftig mekanisk påvirkning af metalspåner og skår eller springende partikler fra værktøj eller maskiner samt mindre grad af varmepåvirkning, stænk og kemiske stoffer.

Læs mere om de forskellige brilletyper her
Skærmbriller
Sikkerhedsbriller
Arbejdsbriller