Sådan håndterer du dine kontaktlinser

Sådan håndterer du dine kontaktlinser

I starten kan det føles vanskeligt og uvant at skulle håndtere dine nye kontaktlinser, men du kan tage det helt roligt. Du kommer hurtigt ind i rutinerne med at sætte dem i og tage dem ud hurtigt og enkelt. Nedenfor kan du se videoer som beskriver hvordan du skal håndtere dine kontaktlinser, samt flere tips. Du er altid velkommen til at kontakte butikken for råd og vejledning.

Endagslinser

Her kan du se en video som trin for trin viser dig hvordan du skal håndtere dine endagslinser.

Månedslinser

Her kan du se en video som trin for trin viser dig hvordan du skal håndtere dine månedslinser.

Hygiejne

Kontaktlinserne bør ikke opbevares på badeværelset. Bakterier og mikroorganismer trives nemlig godt i varme og fugtige miljøer. Før du tager linser på eller af, bør du starte med at vaske hænderne grundigt med sæbe, skylle dem og tørre dem godt. Forsøg at lave en fast rutine for, hvilken linse du sætter i og tager ud først. Det gør det lettere at undgå at blande højre og venstre linse sammen.

Hygiejne

Hvordan skal kontaktlinsen vende?

Kontroller først, at linsen er hel og derefter, at den vender rigtigt. Det gør du ved at klemme linsen forsigtigt sammen mellem pege- og tommelfinger. Hvis kanterne på linsen vender ind mod hinanden, vender linsen korrekt. Hvis kanterne vender ind mod fingrene, vender linsen forkert. Du kan også se på linsen, mens den ligger på din finger.

Linsen skal have en jævnt buet form som på billedet til højre.

Hvordan skal kontaktlinsen vende

At sætte kontaktlinsen i

Når du skal sætte linsen ind, gør du følgende:

  • Løft øverste øjenlåg med venstre langefinger og hold øjenvippen ind mod øjenbrynet.
  • Træk det nederste øjenlåg ned med højre langefinger. Hold pegefingeren med linsen på foran øjet og før den ind mod øjet.
  • Fjern pegefingeren og se ned, når linsen har kontakt med øjet. Slip forsigtigt øjenlågene, først det nederste og så det øverste.
  • Blink et par gange. Mærk at det føles godt, og at du kan se klart.

Hvis denne metode ikke passer til dig, kan du bede optikeren om at vise dig andre måder at gøre det på.

At sætte kontaktlinsen i

At tage kontaktlinsen ud

Hold øjet åbent på samme måde som når du sætter linsen i. Se opad. Træk linsen ned på det hvide område i øjet med højre pegefinger. Klem forsigtigt på linsen mellem tommel- og pegefinger, mens du stadig ser op. Fjern linsen fra øjet. Pas på, at dine negle ikke beskadiger linsen. Hvis du ikke får linsen ud i første forsøg, så tjek hvor linsen sidder i øjet, inden du forsøger igen.

At tage kontaktlinsen ud