Nyheder

Brillebutik varmer op til festugen

21 juni, 2017
Louis Nielsens maskot SuperLouis kigger forbi torsdag med slik til børn og barnlige sjæle
Louis Nielsen i Slagelse tilbyder gratis synsprøver i hele uge 26 ifm. Slagelse Festuge, og sætter billetter på højkant til festugens mange koncerter

Slagelse Festuge er lige på trapperne, og Louis Nielsen i Slagelse varmer op ved at udlove gratis armbånd til festens koncerter og gratis synsprøver. Kig forbi butikken og deltag i konkurrencen.

Louis Nielsen i Slagelse deltager traditionen tro i Slagelse Festuge, som afholdes for 17. gang, og håber at se mange i byen til festens mange arrangementer og koncerter.

Chefduoen, Jeanette Petersen og Stine Maiken Skov, har derfor sat gang i en konkurrence, hvor præmien er 2x2 armbånd til festugens mange koncerter, med bl.a. Dodo and The Dodos, Sømændene og Infernal.

For at deltage i konkurrencen skal man kigge ned i butikken på Nytorv og svare rigtigt på, hvor mange år Slagelse Festuge har eksisteret.

  • Vi håber, mange vil komme forbi og deltage i konkurrencen, så vi kan give armbåndene til en vinder, der får en dejlig festuge, fortæller Jeanette Petersen og fortsætter.
  • Vi fejrer festugen med gratis synsprøver hele ugen, fortæller Jeanette Petersen.

Ud over gratis synsprøver kommer Louis Nielsens maskot SuperLouis også på besøg torsdag den 29. juni med slik til børn og barnlige sjæle.