Nyheder

Ekspert i flerstyrkebriller gæster Louis Nielsen i Ikast

05 maj, 2017
Ekspert i flerstyrkebriller gæster Louis Nielsen i Ikast
Chefoptiker Troels Mortensen byder på gratis ekspert-konsultation hos Louis Nielsen i Ikast 8.-9. maj. Tilmelding er nødvendig.

Louis Nielsen i Ikast får i dagene mandag 8. og tirsdag 9. maj besøg af optiker og synsekspert Dorte Scheel Hansen, som har mere end 30 års erfaring i optikerbranchen. Dorte Scheel Hansen byder interesserede på gratis konsultation og rådgivning.

- Dorte Scheel Hansen har blandt andet stor erfaring og ekspertise inden for flerstyrkebriller – altså briller, der har glas med glidende overgang, og som man derfor kan se både langt og læse med, fortæller chefoptiker hos Louis Nielsen i Ikast, Troels Mortensen, og tilføjer:

- Så for alle, der i forvejen bruger flerstyrkebriller eller overvejer at prøve sådanne, er der også ekstra gode muligheder for at få Dorte Scheel Hansens råd og vejledning, så brillerne kommer til at fungere optimalt.

Dorte Scheel Hansen tilbyder også en gratis måling af, om syn og briller fortsat passer optimalt sammen.

- Som brillebruger kan man af og til opleve, at noget driller, eller ikke er helt optimalt, enten med selve synet eller den måde, brillerne sidder på, og der tilbyder Dorte Scheel Hansen også at hjælpe med den store erfaring, hun har, siger Troels Mortensen.

Pladserne hos Dorte Scheel Hansen 8.-9. maj fordeles efter først-til-mølle-princippet, det er gratis, og booking kan ske ved henvendelse i Louis Nielsen butikken i Ikast eller på tlf.: 96303812.