Over 60 år

Syn for livet
På dette stadie i livet vil det være ærgerligt, at blive forhindret af et dårligt syn. Det er jo her, man typisk har masser af tid til hobby, aktiviteter, venner og familie. Skønt dit syn sandsynligvis vil ændre sig som en naturlig del af aldringsprocessen, kan regelmæssige synstjek, rådgivning og korrekte synshjælpemidler bevare den bedst mulige synskvalitet. Det er hurtigt at foretage en kontrol af øjnene, og vi har et stort udvalg af to-styrke- og flerstyrkeglas, der passer til dine krav. Så der er ikke nogen grund til at lade sig hæmme af et sløret syn. Og med de tilskudsmuligheder, der ligger f.eks. i et medlemskab af Danmark, så giver Louis Nielsen dig endnu mere værdi for pengene.

Jævnlig kontrol er vigtig
Med alderen bliver vi mere modtagelige for visse problemer. Hvis du jævnligt ser din optiker, kan det hjælpe med til at problemerne opdages og behandles tidligt, da det kan være for sent at vente, til problemerne bliver meget synlige.

Grå stær
Grå stær er almindeligt forekommende hos mennesker i 60’erne. Linsen bliver uklar og gør synet uskarpt. Og hvis det ikke behandles, kan det føre til tab af synet. Tidligt i forløbet kan det medføre nærsynethed og en nedsat evne til at opfatte blålige farver. Grå stær kan behandles med en ukompliceret operation.

Diabetisk øjensygdom
Sukkersyge kan forårsage, at de små blodkar i øjet bliver utætte eller springer og dermed efterlader nogle sorte pletter i synsfeltet. En tidlig diagnose og behandling kan hjælpe med til at forhindre tab af synsevnen.

Flydende pletter
Små flydende pletter eller figurer i synsfeltet er for det meste blot harmløse grupper af celler, som vil forsvinde af sig selv. Hvis de ikke gør det, er det dog værd at få kontrolleret det ved en optiker, da det kan være tegn på noget andet.

Grøn stær
En opbygning af væske inden i øjet kan forøge trykket, så det kan skade synsnerven. Tabet af synsfeltet sker ofte langsomt og gradvist og opdages måske først på et fremskredet tidspunkt af den, der rammes. Tabet af synet kan ikke genvindes, så det er vigtigt at få en diagnose tidligt. Behandlingen foregår med øjendråber, hvilket er rimelig enkelt.

Aldersbetinget degeneration af nethinden
Hos ældre mennesker kan den gule plet i midten af nethinden, hvor det detaljerede syn dannes, blive fortyndet og af og til bløde. Det kan medføre forvrængning og måske tab af det centrale synsfelt. Det kan også betyde, at man har svært ved at skelne farver. Det perifere syn forbliver intakt, men tab af det centrale synsfelt er alvorligt. Derfor er en tidlig diagnose og behandling yderst vigtig.

Få 25% i rabat på dine nye briller

Hos Louis Nielsen får alle over 60 år 25% i rabat på deres brillekøb. Læs mere om tilbuddet her