Alt du behøver at vide om farvede glas
Farvetonede brilleglas bliver mere og mere populære. De er ikke kun en nem måde at opfriske dit look eller fuldende din garderobe på, de har også en række fordele i sig selv. For eksempel beskytter farvede glas dine øjne mod skadelige UV-stråler og kan filtrere blåt lys, hvilket reducerer kontrastforvrængninger og giver genstande et mere naturligt udseende i skarpt sollys.
Der er selvfølgelig nogle farver, der passer bedre til forskellige vejrforhold og aktiviteter. Vi har derfor lavet en guide, der hjælper med at finde ud af, hvad der passer bedst til dig.
Stilfulde farver til din garderobe
De mest almindelige farver på glas er brun, grå og grøn. De grå farvetoner er de mest alsidige og passer godt til en mere diskret stil. De kan bruges på både solrige og overskyede dage og er særligt gode til at beskytte øjnene mod skarpt lys.
Brune glas skiller sig ikke meget ud, men de giver en varm glød til din hud, hvilket gør dem til et godt valg, hvis du gerne vil gå efter noget, der ikke er så fremtrædende.
Fordele ved farvede glas
Farvede glas er ikke kun stilfulde, de beskytter også dine øjne. Grå glas er alsidige og bruges ofte til sport og aktiviteter udenfor. Brune farvetoner er populære i solbriller, fordi de reducerer skarpt lys ved at opbløde kontrasten mellem den klare himmel og horisonten. Grønne farver på solbrilleglas mindsker anstrengelsen af øjnene, mens blå glas får konturer til at stå skarpere, og de er derfor gode i sne og tåge. Hvis du er cyklist, kan du med fordel vælge lyserøde glas, som giver en bedre sigtbarhed, når det er overskyet. Gule farvetoner er perfekte til at køre bil, fordi de forstærker opfattelsen af dybde og distance.
Klar til nye solbriller?
Se vores aktuelle tilbud
Solbrilleglas med styrke
Farvede glas kan få selv et helt enkelt stel til at fremstå alt andet end kedeligt og almindeligt. De er noget af det mest trendy lige nu, og vi ser mange stilikoner med glas i alle regnbuens farver. Alle vores solbrilleglas kan selvfølgelig også tilpasses lige præcis din stil og din styrke. Vi laver helt nye glas med styrke til dine solbriller, så du behøver blot at vælge et stel, og du behøver ikke nøjes med vores eksisterende udvalg af solbriller. Alle vores stel fås nemlig med solbrilleglas, så du kan frit vælge stel og skabe din helt egen stil.