Vi har indgået et samarbejde med den sociale organisation Plastic Bank for at bidrage til bekæmpelse af plastforurening i havene ved sårbare kystområder. Samarbejdet finansierer indsamlingen af mere end 340 tons plastaffald, der ellers risikerer at ende i havet. Plastic Bank samarbejder med lokale indsamlingsforeninger i Filippinerne, Indonesien, Brasilien og Egypten, hvor der ikke eksisterer organiseret infrastruktur til genbrug af store mængder plastaffald.
Hvordan fungerer Plastic Bank?
Gennem lokale indsamlingsforeninger i sårbare kystområder skaber Plastic Bank mulighed for indsamling af plast fra strande, flodbredder, husstande og lokalsamfund inden for 50 kilometer fra kyststrækninger og vandveje forbundet til havet for at forhindre, at affaldet ender som havplast. Den indsamlede plast bruges som ’valuta’ i bytte for sikre indtægter og forbedret livskvalitet, som for eksempel sundhed, arbejds‑ og livsforsikring, digitale tilslutningsmuligheder, værdikuponer til indkøb, skoleartikler, finansielle teknologier og meget mere.
Ved at tilbyde trygge, sikre og sporbare indtægtskilder er Plastic Bank med til at bane en vej ud af fattigdom for de mennesker, som er en del af de lokale indsamlingsforeninger.
Få mere at vide om Plastic Bank på plastikbank.com.
Hvorfor støtter vi Plastic Bank?
Vi leverer en stor mængde kontaktlinser over hele verden ‑ de er en stor del af vores forretning, og de hjælper millioner af mennesker til et bedre syn hver eneste dag. Plast er essentielt for en sikker og steril indpakning af medicinske produkter som engangslinser, men det er komplekst at genbruge plast, og muligheden for genbrug af plast er ikke altid tilgængelige i de områder, hvor vi driver virksomhed.
Vores samarbejde med Plastic Bank bidrager til indsamlingen af mere end 340 tons plastaffald hvert år, hvilket svarer til den samlede plastindpakning for vores globale salg af kontaktlinser både online og i vores butikker.
Samtidig med vores engagement i Plastic Bank, forpligter vi os fortsat til vores ambition om at reducere plastaffald i hele vores værdikæde, og vi arbejder løbende sammen med vores leverandører for at finde bæredygtige løsninger til plastindpakning af kontaktlinser, såvel som anvendelse af mere bæredygtige materialer i resten af vores produktsortiment. Styrken ved vores samarbejde med Plastic Bank ligger i muligheden for at gøre en håndgribelig forskel for de lokale, der lever i de sårbare kystsamfund, hvor Plastic Bank arbejder for at skabe bedre forhold for både miljø og mennesker.