Hvad er diabetisk retinopati?
Det er en lidelse, der kan opstå hos nogle diabetikere efter en årrække, alt efter hvor godt deres insulin niveau kontrolleres. Ved 'ikke-proliferativ' retinopati udvides blodkarrene i nethinden, så blodstrømmen ændres i nethinden. Denne lidelse medfører som regel ingen symptomer og truer ikke synet, men den skal overvåges nøje, fordi den kan medføre risikofor fremtidige skader i øjets bageste del. Ved 'proliferativ' retinopati, som kan udvikle sig fra det ikke-proliferative stadie, dannes der nye blodkar i øjet. Disse blodkar er meget skrøbelige og sidder også det forkerte sted. Det betyder, at der er risiko for at de brister og lækker blod. Det medfører både ardannelse og uklarhed i øjnenes væske. Sommetider kan der også forekomme nethindeløsning.