Hjælp og ofte stillede spørgsmål

Hvordan tager man kontaktlinser ud?

Svar: 

Første gang du skal tage en kontaktlinse ud, kan det godt være lidt vanskeligt. En assistent vil altid vise dig, hvordan du tager dem både af og på, og du vil få lov til at prøve det er par gange i optikerforretningen, indtil du kan selv.

Det vigtigste, inden du tager dine kontaktlinser ud er, at dine hænder er rene og tørre, og at der ikke sidder fnug fra håndklædet fast på dine fingre.

Er dine hænder ikke rene, kan du risikere øjenbetændelse eller conjunktivitis og må ikke bære kontaktlinser, indtil symptomerne er væk.

Sådan tager du kontaktlinser ud

  1. Sørg først for at dine hænder er rene og tørre
  2. Kig op og brug din langfinger til forsigtigt at trække det nederste øjenlåg ned
  3. Med samme hånd placerer du din pegefinger og tommelfinger på hver sin side af kontaktlinsen
  4. Grib forsigtigt kontaktlinsen mellem din pege- og tommelfinger og tag linsen ud
  5. Gentag på det andet øjet

Husk rengøring af kontaktlinserne

Har du endagslinser, kan du blot smide dem i skraldespanden og tage et nyt, frisk par på næste morgen.

Bruger du derimod månedslinser, er det vigtigt, du husker at rengøre dem forsigtigt, men grundigt, inden du gemmer dem væk for natten i den medfølgende opbevaringsæske.

Se her, hvordan du bedst håndterer dine kontaktlinser og læs også vores tips til, hvordan du tager dine kontaktlinser på.

Kontakt din optiker, hvis du har spørgsmål eller problemer med at få dine kontaktlinser af og på.