Hvordan vasker man briller?
Svar:
Brug altid en mikrofiberklud til at pudse dine briller. En mikrofiberklud fjerner fedt og fugt uden at ridse dine brilleglas – og uden at efterlade mærker.
Når du skal vaske dine briller, skyller du dem først under rindende vand. På den måde fjerner du støv og andet smuds på dine brilleglas. Herefter tørrer du forsigtigt glassene af med en mikrofiberklud.
Du kan også anvende brillerens enten i spray eller som servietter, som du kan købe hos enhver optiker.
Det er vigtigt, at du rengør din mikrofiberklud en gang imellem. En mikrofiberklud bør vaskes ved maks. 40 grader uden skyllemiddel for at undgå, at kluden sætter streger på brilleglasset næste gang, du vasker briller.