Hvad er farveblindhed, og hvordan opdages det?
Farveblindhed kort forklaret: Tidlige tegn, genetiske faktorer og testmuligheder. Læs mere.
Hvad er farveblindhed?
Farveblindhed, også kendt som nedsat farvesyn, er langt mere udbredt, end mange tror. Omkring en ud af 12 mænd og en ud af 200 kvinder har en form for farveblindhed. På trods af navnet betyder det dog sjældent, at du ser verden i sort og hvid.
Den mest almindelige form for farveblindhed er forveksling mellem rød og grøn, hvor disse farver fremstår mere afdæmpede og kan flyde sammen.
Henrik Laursen, klinisk chef hos Louis Nielsen, forklarer, at de fleste med farveblindhed blot opfatter farver anderledes:
"Farveblindhed påvirker de lysfølsomme sanseceller i øjet – dem, der registrerer farver. For personer med farveblindhed fremstår farverne mere dæmpede. Især rød og grøn kan blive mere grålige og komme til at ligne hinanden".
Tilstanden går i arv, og forekommer oftere hos drenge
Farveblindhed er i de fleste tilfælde noget, man er født med. Tilstanden er arvelig og hænger tæt sammen med gener. Derfor ses farveblindhed også langt oftere hos drenge end hos piger.
"Hvis du som forælder er farveblind og får en søn, er der en risiko for, at han også bliver det. Det er noget, man er født med, og som går i arv", forklarer Henrik Laursen.
Piger kan også være farveblinde, men det er langt mere sjældent. Det skyldes, at generne for farvesyn sidder på X‑kromosomet. Drenge har kun et X‑kromosom, og derfor er en genændring nok til at give farveblindhed. Piger har derimod to X‑kromosomer, hvilket ofte betyder, at det ene kan opveje det andet.
"Drenge bliver oftere ramt, fordi de kun har et X‑kromosom. Det gør dem mere sårbare over for den genetiske variation, der giver farveblindhed", siger Henrik Laursen.
Hvornår begynder farveblindhed at vise sig?
Interessant nok opdager børn sjældent, at de er farveblinde. De vokser op med at se farver, som de altid har gjort, og regner med, at alle andre oplever verden på samme måde.
"Børn ved ikke, at de er farveblinde, mens de vokser op. De ser bare de farver, de altid har set, og synes, det er normalt", siger Henrik Laursen.
Forældre eller lærere opdager typisk tilstanden, når farver bliver en del af læring eller leg. For eksempel:
Når en lærer beder et barn om at vælge den røde farveblyant
Når en farvelægningsøvelse kræver bestemte farver
Når et barn vælger uventede farver uden at lægge mærke til, at noget er galt
Hvordan ser verden ud for en farveblind?
De fleste farveblinde kan se farver – bare ikke på samme måde som andre.
"Det er som mere dæmpede farver, og der findes forskellige grader af dem. Farveblindhed er et spektrum," siger Henrik Laursen.
I hverdagen tilpasser mange mennesker sig til tilstanden uden overhovedet at indse, at deres syn fortolker farver anderledes.
Visse erhverv såsom elektrikere, togførere, piloter, søfolk eller nogle militære roller forudsætter en præcis farveopfattelse. Derfor er det også vigtigt, at børn testes tidligt.
Kan farveblindhed udvikle sig senere i livet?
"Den arvelige form for farveblindhed viser sig tidligt, men farveblindhed kan ændre sig senere i livet som følge af sygdom.
"Man udvikler ikke farveblindhed senere i livet, medmindre det er en følge af en anden øjensygdom," forklarer Henrik Laursen.
Tilstande, der påvirker den gule plet (makula), den centrale del af nethinden, kan subtilt ændre farveopfattelsen – ofte så røde farver virker mere udvaskede.
Disse tilfælde er sjældne, men en optiker bruger indimellem farveforskydninger for at finde tegn på, at der måske sker noget andet i øjet.
Hvordan tester man for farveblindhed?
Test for farveblindhed kræver ikke, at et barn kender navnene på farverne. Optikere bruger simple visuelle sammenligningstests, som er udviklet til små børn og kan bruges allerede fra 3–4‑årsalderen.
"Eksperter kan teste for farveblindhed meget tidligt i et barns liv. Barnet får vist en referencefarve og skal pege på den farve, der ligner den," forklarer Henrik Laursen.
For ældre børn og voksne afslører den velkendte Ishihara‑test, som består af farvede prikker, der danner tal eller figurer, om øjnene kan skelne farvetoner korrekt.
Disse tests er pålidelige, udbredte og lette at forklare i patientinformation.
Henrik Laursens råd er enkelt: "Hvis farveblindhed findes i familien, er det en god ide at få børnene testet tidligt og grundigt. Farvesynet kan få betydning for både uddannelses‑ og karrierevalg."
Ishihara‑testen
Sådan udføres testen:
Kig på pladen med farvede prikker.
Et tal eller en form dukker op i mønsteret.
Sig, hvilket tal du kan se, eller om du overhovedet kan se noget.
Forbehold:
Denne Ishihara‑test er et screeningsværktøj, og den erstatter ikke en komplet synstest. Hvis du har mistanke om farveblindhed enten hos dig selv eller dit barn, eller hvis testresultaterne forekommer uklare, bør du altid gå til en optiker for at få en faglig vurdering.
Til orientering er de korrekte svar (for normalt farvesyn):
Første række (fra venstre mod højre): 7, 13, 16
Anden række (fra venstre mod højre): 8, 12, 9
Du vil måske også gerne læse
Går synsproblemer i arv?
Synsproblemer kan være arvelige, især hvis begge dine forældre også har dem. Find ud af af, hvordan genetik kan påvirke dit syn.
Læs mere
Grå stær ‑ sådan genkender du symptomerne
Du kan ikke forebygge grå stær, men du kan gøre noget ved det. Her er de tegn, som du skal holde øje med.
Læs mere
Hvem har brug for en synstest?
Regelmæssige synstests er vigtige for alle. Især fordi mange øjensygdomme ikke har nogle tydelige symptomer.
Læs mere
