Derfor er solbriller i høj kvalitet behagelige og vigtige for din øjensundhed
Når du tager dine yndlingssolbriller på, ser du godt ud og føler
dig godt tilpas.
Men solbriller i god kvalitet handler om meget mere end bare udseende.
Solbriller reducerer mængden af lys, som når dine øjne, så de slapper mere af på en solrig dag. Men det væsentligste ved solbriller bliver ofte overset: Nemlig fordelene for din øjensundhed.
Solbriller skærmer mod farligt ultraviolet (UV) lys fra solen.
I denne guide gennemgår vi alt, du skal vide om solbriller, så du kan vælge et par i den bedste kvalitet. Solbriller øger din komfort og beskytter dine øjne. Og hivs du har brug for solbriller med styrke, så giver de dig et klart syn ‑ også i skarp sol.
Typer af solbriller
Før du køber et par solbriller, er det vigtigt at overveje dine behov og finde ud af, hvilken type solbriller der passer bedst til dig.
Overordnet set kan solbriller opdeles i to kategorier:
Solbriller med styrke
Hvis du allerede bruger briller med styrke for at korrigere dit syn, giver solbriller med styrke dig den perfekte kombination af både UV‑beskyttelse og et klart syn.
Solbriller med styrke fås både med enkeltstyrke‑ og flerstyrkeglas, så du kan vælge et par, der passer præcist til, hvordan du bruger dem. Det betyder, at du både kan læse en bog ved poolen og nyde udsigten i det fjerne uden at skulle skifte briller.
Solbriller uden styrke
Solbriller uden styrke er det oplagte valg, hvis du ønsker UV‑beskyttelse og et stilfuldt look uden behov for synskorrektion.
Solbriller uden styrke skærmer dine øjne mod skadelige UV‑stråler og fås i et bredt udvalg af modeller, farver og stilarter. Hvis du bruger kontaktlinser, er de også en praktisk løsning, da de kan bruges sammen med linserne og beskytte dine øjne mod solen.
Vælg de bedste glas
Når du køber solbriller i høj kvalitet, er valget af glas afgørende. De rigtige glas giver ikke kun en bedre komfort. De beskytter også dine øjne mod skader på lang sigt.
Hvad skal du kigge efter?
UV‑beskyttelse
Mange er ikke klar over det, men UV‑beskyttelse er ikke altid en selvfølge i solbriller. Nogle har blot mørke glas, som reducerer lys og genskin, men de blokerer ikke for UV‑stråler.
For at passe på dine øjne, skal du sikre dig, at brillerne har UV‑beskyttelse. Det gør du ved at tjekke, om de har et af disse mærker: CE eller UV400
CE‑mærket garanterer, at solbrillerne lever op til EU’s krav til sundhed, sikkerhed og miljø – herunder UV‑beskyttelse af dine øjne.
UV400‑mærket viser, at glasset er designet til at blokere for UV‑stråler med en bølgelængde op til 400 nanometer. Det betyder, at næsten al UV‑stråling bliver filtreret væk.
Polariserede glas eller ej?
Opholder du dig ofte udendørs, især ved vandet eller i sneen? Eller bliver du generet af genskin, når du kører bil? Så har du måske oplevet, at almindelige solbriller ikke altid er nok.
Hvis du fisker, sejler eller står på ski, er polariserede glas et rigtig godt valg.
Polariserede glas mindsker genskin fra reflekterende overflader som vand, veje og sne, så du får et mere behageligt og skarpt syn. Det gør dem ideelle til bilkørsel, udendørssport og vandaktiviteter. De ligner almindelige solbriller, men har et særligt filter, der justerer lyset, inden det rammer dine øjne.
Ikke‑polariserede glas giver stadig UV‑beskyttelse, men fjerner ikke genskin på samme måde. Hvis du ofte opholder dig i skarpt lys, er polariserede glas det bedste valg.
Spejlreflekterende glas
Spejlreflekterende glas er et stilfuldt valg, hvis du ønsker den ekstra komfort og beskyttelse, som en antireflekterende overfladebehandling kan give.
Som navnet antyder, har disse glas en spejleffekt på forsiden, der primært handler om udseende og stil. Glassene har ingen dokumenterede komfortfordele eller ekstra beskyttende egenskaber.
De fås i fire farver: Sølv, guld, rød og blå og er perfekte til hverdagsbrug og til at skærme øjnene under sport og andre udendørsaktiviteter.
Farvede glas
Vidste du, at blå glas kan være et godt valg, hvis du er vild med at vandre eller fiske? Og hvis du spiller golf, er brune glas måske den rigtige løsning for dig?
Ved at vælge en bestemt farve på glassene kan du optimere dine solbriller til dine yndlingsaktiviteter.
Grøn: Generelt anses grønne glas for at være et godt allround‑valg. De forbedrer kontraster, og det gør dem særligt velegnede til sportsgrene, hvor hurtige reaktioner og præcision er vigtige.
Grå: Grå glas betragtes som en solid allround‑løsning. På overskyede eller regnfulde dage kan de reducere genskin fra våde overflader, mens de på solrige dage dæmper skarpt lys og giver øjnene større komfort.
Brun: Brune glas bliver ofte kaldt 'golfglasset' eller 'skiglasset'. De lader en stor mængde rødt og gult lys slippe igennem og filtrerer blåt lys fra. Det giver et klarere syn og mindsker trætte øjne.
Gul: Gule glas er ikke det mest oplagte valg til almindelige solbriller, men de kan være nyttige på overskyede eller tågede dage, hvor de fremhæver kontraster og gør detaljer i omgivelserne mere tydelige.
Blå: Blå glas er et populært stilvalg og kan opleves som et beroligende filter. På overskyede dage kan de give et strejf af farve til synet, men de har ingen særlige synsmæssige fordele.
I sidste ende er valget af farvede glas (farvetone) meget individuelt. Derfor er det en god idé at prøve forskellige farvede glas, før du beslutter dig for det, der passer bedst til dig.
Glasmateriale
Solbrilleglas fås i forskellige materialer, der hver især har deres fordele og ulemper. Hvis du er i tvivl om, hvad der passer bedst til dig, kan det være en god idé at tage en snak med en af vores eksperter i din Louis Nielsen butik.
Her er de mest almindelige materialer:
Polykarbonatglas: Et let og slagfast materiale, der er ideelt til en aktiv livsstil. Perfekt til sport, børn og arbejdsmiljøer, hvor holdbarhed er vigtig. De tåler dog ikke ridser så godt, og en eventuel antiridsebelægning kan gøre dem en smule mindre slagfaste. Derudover er de svære at farvetone.
CR‑39‑glas: Et let og holdbart materiale, der giver skarpt syn, også ved højere styrker. De har en god ridsemodstand og er samtidig en prisvenlig løsning. Derfor er de også populære i mere modeprægede solbriller.
High‑Index‑glas: Disse glas er tyndere end standard plastglas og føles ofte lettere. Til gengæld reflekterer de mere lys og kan ikke tones i lige så mange farver. En antirefleksbehandling kan dog reducere refleksionerne og forbedre komforten.
Find det rigtige stel
Det perfekte par solbriller handler ikke kun om glassene. Stellet spiller en afgørende rolle for pasform, komfort, holdbarhed og stil.
Her er nogle ting, du bør overveje, når du vælger det rigtige stel til din ansigtsform og livsstil:
Stelmaterialer
Materialet påvirker både vægt, holdbarhed og fleksibilitet. Overordnet set kan stel opdeles i tre kategorier:
Plaststel (acetat): Let, alsidigt og fås i et væld af farver og designs. Plaststel bruges ofte i de mere modeprægede solbriller. Husk dog, at plast generelt ikke er lige så slidstærkt som metal.
Metalstel: Elegant, holdbart og ofte mere justerbart. De giver et eksklusivt look, men afhængigt af metallet kan de være enten lette eller lidt tungere.
Hybride stel: En kombination af plast og metal, der giver det bedste fra begge verdener – stil og holdbarhed.
Ansigtsform
Din ansigtsform er den vigtigste faktor, når du skal vælge faconen på dine næste solbriller.
Din ansigtsform har stor betydning for, hvilke solbriller der klæder dig bedst. Hvis du er i tvivl, kan optikeren i din lokale Louis Nielsen butik hjælpe dig med at finde den rette pasform.
Rund ansigtsform: Hvis du har en rund ansigtsform, er dine kindben ofte den bredeste del af dit ansigt, og din kæbelinje er blød og afrundet. Solbriller med kantede stel kan skabe kontrast og få ansigtet til at syne længere.
Firkantet ansigtsform: En firkantet ansigtsform har ofte markante linjer med en defineret kæbe og bred pande. Formen kan dog variere meget. Runde eller ovale stel bløder de skarpe træk op og skaber balance.
Oval ansigtsform: Hvis du har en oval ansigtsform, kan du betragte dig selv som heldig. De harmoniske proportioner passer til næsten alle typer stel. Geometriske eller store stel kan være gode valg.
Hjerteformet ansigtsform: En hjerteformet ansigtsform har typisk en bred pande og en smallere hage. Du kan prøve an med flere forskellige steltyper. Stel med mere vægt i bunden kan skabe balance, mens runde stel kan trække opmærksomheden væk fra panden – alt afhængigt af, hvad du foretrækker.
Pæreformet ansigtsform: Hvis du har en pæreformet ansigtsform, er din kæbe typisk det mest markante træk. Du kan skabe balance med mere kantede stel. Rektangulære eller kraftigere stel kan være gode muligheder.
Farven på stel
Farven på dit stel er en personlig smagssag. Det vigtigste er, at du vælger en farve, du kan lide, og som passer til din stil. Der findes ingen “forkerte farver”.
Betragt de følgende råd som inspiration:
Din hårfarve kan være et godt udgangspunkt, når du skal vælge farven på dine nye solbriller:
Hvis du har rødt hår kan varme nuancer som rødbrun, grøn, guld, orange eller jordfarver fremhæve din hårfarve.
Hvis du har en mørkere hudtone eller mørkt hår, kan stærke farver som rød eller orange skabe en flot kontrast.
Hvis du har blondt hår med gyldne toner kan lyse skildpaddemønstre eller varme nuancer som rav, fersken, rød, pink, dybgrøn eller guld være oplagte til dig.
Men vigtigst af alt: Vælg den farve, du føler dig bedst tilpas med.
Solbriller med styrke
Hvis du bruger briller med styrke, giver solbriller med styrke dig den perfekte kombination af et klart syn og beskyttelse mod solens skadelige stråler.
Når du skal vælge solbriller i den bedste kvalitet, er der et par ting, du bør overveje:
Glas, der passer til dine synsbehov
Hos Louis Nielsen kan du få solbriller med præcis den styrke, du har brug for. Alle vores stel fås som solbriller.
Dit valg af glas afhænger af dine behov og det stel, du har valgt. Vi hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst til dig, så du får et par solbriller med styrke, der er tilpasset dit syn.
Men hvis du bruger briller med enkeltstyrke‑ eller flerstyrkeglas, har du måske overvejet, hvilke solbriller med styrke, der er bedst for dig. Lad os se nærmere på det.
Solbriller med flerstyrkeglas:
Solbriller med flerstyrkeglas har forkellige fokuspunkter fordelt over hele glasset.
Den øverste del af glasset er typisk designet til at se objekter på afstand, mens den nederste del hjælper med at læse og se ting tæt på.
Hvis du til daglig bruger briller med flerstyrkeglas, bør du også vælge solbriller med flerstyrkeglas. Du kan nemt få en solbrilleversion af dine almindelige briller med farvede glas og UV‑beskyttelse.
Men her kommer det overraskende: Selvom du kun bruger briller til læsning eller til at se på afstand, bør du vælge solbriller med flerstyrkeglas. Du kan få den styrke, du har brug for, kombineret med en let korrektion til andre afstande i samme par. Så slipper du for at skifte mellem forskellige solbriller.
Solbriller med enkeltstyrkeglas:
Solbriller med enkeltstyrke har én styrke, der dækker hele glasset.
De er designet til at korrigere én type af synsproblemer. Typisk er det enten til at se på afstand eller til læsning uden gradvis overgang i styrken på tværs af linsen.
Hvis du til daglig bruger briller med enkeltstyrkeglas til både nært, fjernt og alt derimellem, bør du også vælge solbriller med enkeltstyrkeglas.
Her er valget faktisk ret enkelt. Du skal blot have en solbrilleudgave af dine almindelige briller med farvede glas og UV‑beskyttelse.
Skræddersy dine solbriller med styrke
Hos Louis Nielsen kan du få solbriller både med og uden styrke. Solbriller med styrke giver dig mulighed for at få næsten alle slags glas med lige præcis din styrke. Det betyder, at du ikke behøver at gå på kompromis med dit syn, når du bevæger dig udenfor, og sikrer samtidig, at du har det mest optimale syn til enhver tid.
Hvis du har en høj styrke og normalt vælger mindre stel for at undgå tykke glas, bør du også kigge efter solbrillestel i mindre størrelser. Solbrilleglas bliver nemlig lige så tykke i store stel, som dine almindelige brilleglas ville være.
Du kan skræddersy dine solbriller med styrke, så de passer perfekt til både dit syn og din stil:
Vælg blandt sæsonens stilfulde solbriller med farvede glas.
Vælg mellem alt fra store og runde til skarpe og firkantede solbriller.
Få hjælp af vores eksperter i butikken og find det helt rigtige look til dig.
Her skal du købe solbriller
At finde de perfekte solbriller handler ikke kun om stil og beskyttelse – det betyder også noget, hvor du køber dem. Med et væld af muligheder, fra optikere til onlinebutikker, er det vigtigt, at dit køb giver sikkerhed for god kvalitet, komfort og øjenbeskyttelse.
Køb af solbriller hos Louis Nielsen
Du kan købe solbriller både med eller uden styrke online. Vi anbefaler dog, at du besøger en af Louis Nielsens butikker for at sikre både god kvalitet og optimal øjenbeskyttelse.
Ekspertråd: Louis Nielsen hjælper dig med at finde solbriller i den bedste kvalitet, som er tilpasset din styrke, ansigtsform og livsstil.
Garanteret UV‑beskyttelse: Alle solbriller hos Louis Nielsen lever op til UV‑standarder og overholder CE‑reglerne.
Prøv før du køber: Hos Louis Nielsen kan du prøve solbrillerne, så du sikrer dig den rette pasform, komfort og et klart syn, før du beslutter dig.
Solbriller med styrke: Louis Nielsen tilbyder et bredt udvalg af solbriller med styrke, skræddersyet til dine behov og din hverdag.
Professionel tilpasning: Louis Nielsen kan justere stellet, så dine solbriller sidder sikkert og behageligt og bliver tilpasset præcist til dig.
Garanti og service: Når du køber solbriller hos Louis Nielsen, får du to års garanti samt gratis service som rengøring og justering af stel.
Måske er du også interesseret i at læse?
Hvilken farve glas er bedst til solbriller med styrke?
Det rette valg af solbriller handler ikke kun om stil og pasform. Farven på glas kan optimere din synsoplevelse. Læs mere om de forskellige farvetoner her.
Læs mereSolbriller og UV‑stråler: Sådan kan du beskytte dine øjne
Den vigtigste grund til at bruge solbriller er ikke for at se smart ud, men for at beskytte dine øjne mod UV‑stråler. Få endnu mere at vide her.
Læs mereSkal du vælge enkelt‑ eller flerstyrkeglas?
Bruger du briller med enkelt‑ eller flerstyrkeglas? Så har du måske overvejet, hvilke solbriller med styrke, der passer bedst til dig. Læs mere her.
Læs mere