Vi gør det lettere at passe godt på dine medarbejdere
Som arbejdsgiver er du forpligtet til at sikre et godt arbejdsmiljø for alle dine medarbejdere. Det betyder at du skal betale for skærmbriller og sikkerhedsbriller, hvis medarbejderne oplever gener ved skærmarbejde, eller hvis der under arbejder er risiko for øjenskader.
Vi ved at det kan være en uoverskuelig opgave, at skulle købe skærmbriller eller sikkerhedsbriller til sine medarbejdere. Ofte fordi man som arbejdsgiver ikke har det nødvendige kendskab til gældende regler og lovgivning.
Her er hverken tale om luksusfornøjelser eller særlige personalegoder. Det drejer sig ganske enkelt om et nødvendigt lovmæssigt arbejdsredskab for at kunne udføre en arbejdsopgave uden gener.
Verdens bedste krav
Selvom det er et krav, så er det samtidig også en rigtig god ide. Det betaler sig nemlig at passe på medarbejdernes syn. Overanstrengte øjne kan føre til hovedpine og smerter i nakke og skuldre – og i sidste ende sygedage. Og farligt arbejde uden sikkerhedsbriller kan gøre din virksomhed ansvarlig for erstatningskrav.
Heldigvis behøver det ikke være besværligt. Med en firmaaftale får du dækket alle dine medarbejderes brillebehov på et og samme sted – med et simpelt priskoncept, høj kvalitet og forretninger fordelt over hele landet.