Kan du få kontaktlinser, hvis du er langsynet?

Langsynethed kan korrigeres med kontaktlinser. Her er din guide til at finde den løsning, der passer bedst til din øjentilstand.

Kontaktlinser til langsynethed

Døjer du med at se ordene, når du læser en bog?

Skal du nogle gange anstrenge øjnene, når du skriver en besked på telefonen?

Så er du måske langsynet.

Langsynethed er irriterende. Det hersker der ingen tvivl om. Heldigvis er det også en helt almindelig synstilstand.

Selvom langsynethed kan opstå i alle aldre, rammer det oftest mennesker over 40 år. Faktisk viser nogle undersøgelser, at cirka 30% af verdens voksne befolkning er langsynede.

Kontaktlinser kan være en effektiv løsning på langsynethed. I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan du bedst og mest behageligt korrigerer langsynethed med kontaktlinser.

Virker kontaktlinser mod langsynethed?

Ja, det gør de absolut. Kontaktlinser er en effektiv løsning på langsynethed.

Hvis du er langsynet, kan du oftest se fjerne objekter tydeligt, mens genstande tæt på står uskarpt. Kontaktlinser kan korrigere denne synstilstand.

Ved at bruge kontaktlinser kan du som langsynet få et helt normalt og funktionelt syn.

Hvilken kontaktlinse korrigerer langsynethed mest effektivt?

Det korte svar er, at hvis du er langsynet, har du brug for kontaktlinser med et plustegn (+) i din recept. Plusset betyder, at du ser godt på afstand, men har brug for hjælp til at se klart tæt på.

Men det bedste svar er, at du skal have kontaktlinser, der er tilpasset præcist til dit syn, hvis du vil korrigere langsynethed effektivt.

De mest præcise linser bliver derfor lavet på baggrund af en synstest til kontaktlinser.

Så når du har besluttet dig for at begynde med at bruge kontaktlinser, er det første, du skal gøre, at bestille tid til en synstest til kontaktlinser hos din lokale optiker.

Hvad er en synstest til kontaktlinser?

Ved synstesten finder optikeren ud af, hvilken styrke dine kontaktlinser skal have for at korrigere din langsynethed. Du får svar med det samme, og optikeren bestiller derefter linserne til dig.

Herefter får du en tid, hvor du lærer at håndtere kontaktlinserne – hvordan du sætter dem i og tager dem ud igen. Når du har prøvet linserne i en periode, skal du til kontrol, hvor optikeren tjekker, om linserne passer ordentligt til dine øjne.

Bagefter kan du enten oprette et abonnement eller købe kontaktlinserne i butikken.

Det er værd at vide, at kontaktlinse‑ og brillerecepter ofte ikke er ens. Det skyldes, at kontaktlinsen sidder direkte på øjet, mens briller sidder lidt længere væk fra øjet.

Hvis du allerede bruger briller og gerne vil prøve kontaktlinser, skal du derfor have lavet en ny synstest til kontaktlinser.

Hvilken type kontaktlinser er det bedste valg, hvis du er langsynet?

De to mest almindelige typer kontaktlinser kaldes enkeltstyrkelinser og flerstyrkelinser.

  • Enkeltstyrkelinser har samme styrke i hele linsen.

  • Flerstyrkelinser er også kendt som multifokale eller progressive linser. De har flere styrker fordelt over linsen og kan korrigere flere typer synstilstande på en gang.

Både enkeltstyrkelinser og flerstyrkelinser kan bruges til at korrigere langsynethed. Det er også muligt at få kontaktlinser, hvis du både er langsynet og har bygningsfejl.

Hvis du har brug for at korrigere både nærsynethed og aldersrelateret langsynethed (presbyopi), kan flerstyrkelinser være en rigtig god løsning.

Er du derimod kun langsynet, kan enkeltstyrkelinser være helt tilstrækkelige.

Hvad der passer bedst til dig, afhænger af dine øjne og af, hvordan du gerne vil bruge dine kontaktlinser. Din optiker kan hjælpe dig med at finde den løsning, der passer til både dine behov og din livsstil.

Bestil tid til en synstest til kontaktlinser.

Skal kontaktlinser til langsynethed altid være med styrke?

Generelt skal kontaktlinser altid være med styrke. Og det gælder også for kontaktlinser til langsynethed.

Uden en synstest kan du ikke få en recept, og uden en recept kan du ikke bestille kontaktlinser med de egenskaber, der skal til for at korrigere dit syn. Uanset hvilken synstilstand du har, er en recept derfor helt nødvendig for at bruge kontaktlinser korrekt.

Den klare anbefaling er derfor, at du får foretaget en synstest og får en recept, før du begynder at bruge kontaktlinser mod langsynethed.

Du bør også få tjekket dit syn en gang om året for at sikre, at din recept stadig passer. Øjnene ændrer sig med tiden, og derfor kan der være behov for løbende justeringer.

Hvordan får jeg kontaktlinser med styrke?

For at få kontaktlinser med styrke skal du bestille tid til en synstest til kontaktlinser hos en professionel optiker.

Umiddelbart efter testen vil optikeren vil fortælle dig om din recept og rådgive dig om, hvordan du bestiller de bedste kontaktlinser til dit syn.

Skal kontaktlinser til langsynethed være endagslinser eller månedslinser?

Både endagslinser og månedslinser virker effektivt til langsynethed. Det rigtige valg handler derfor mest om, hvad du selv foretrækker.

Det skal dog nævnes, at nogle af de mere komplekse og sjældne synsfejl kun kan korrigeres med månedslinser. Men langsynethed er næsten altid en mild og almindelig tilstand, så hvis du foretrækker endagslinser, vil du som regel kunne få dem.

Lad os se nærmere på forskellen mellem de to typer linser:

Endagslinser

Endagslinser er populære, fordi de er nemme at bruge. Du skal ikke bekymre dig om rengøring eller opbevaring. Derfor er de også mere praktiske, når du er ude at rejse. En frisk linse har desuden en glat overflade, som er mere skånsom og mindre tilbøjelig til at irritere øjet. Derfor vælger mange med sensitive øjne endagslinser.

Månedslinser

Den primære fordel ved månedslinser er, at de fås i flere styrker, og de er som regel lidt billigere end endagslinser.

Hvilken type, der passer bedst til dig afhænger af dine behov og måden, du vil bruge linser på.

De fleste foretrækker endagslinser, fordi de er nemme og praktiske, men der findes ikke noget entydigt rigtigt eller forkert svar. Begge typer linser kan korrigere langsynethed effektivt.

Tal med din optiker om fordelene ved både endagslinser og månedslinser, så I sammen kan finde den løsning, der passer bedst til dig.

Skal Louis Nielsen hjælpe dig med at komme godt i gang med kontaktlinser? Så bestil tid til en synstest til kontaktlinser her.

https://images.ctfassets.net/4p0pr2kd6ht8/YvHO9kk0fI4zU8cxpJQ8f/c2cbe6b69a97cb94f3e088e2673a4653/Pernille_Steiness_Aut._Optometrist__kontaktlinseekspert.jpg

Pernille Steiness

Aut. Optometrist, kontaktlinseekspert

Pernille er uddannet optometrist og med mere end 10 års erfaring indenfor faget, og en kandidat i synsvidenskab og optometri, er hun klinisk fagspecialist og produktekspert. Hun arbejder til daglig med Louis Nielsens kontaktlinseforretning og har specialiseret sig i dette, kombineret med hendes passion for det kliniske arbejde.

Måske er du også interesseret i at læse?

  • Skal jeg vælge endagslinser eller månedslinser?

    Den kontaktlinse, der passer bedst til dig, afhænger af dine personlige præferencer, og af hvordan du bruger linserne i din hverdag. Få mere at vide her.

    Læs mere
  • Hvad er kontaktlinser fremstillet af?

    Bliv klogere på materialerne i kontaktlinser, og se, hvordan de bedste materialer kan gøre linserne endnu mere behagelige at have på.

    Læs mere
  • Kan du få kontaktlinser for langsynethed?

    Langsynethed kan korrigeres med kontaktlinser. Her får du en guide til at finde den løsning, der passer bedst til din øjentilstand.

    Læs mere