Jeg overvejer at skifte fra briller til kontaktlinser. Er der risiko for, at det vil give mig problemer?
Svar:
Det er svært at sige, om du vil få problemer ved at skifte fra briller til kontaktlinser, men der er visse grupper, der oplever problemer ved brug af kontaktlinser. Det er bl.a.: Allergikere, hvis allergi påvirker øjnene meget. Personer, der arbejder i omgivelser med meget støv og mange kemikalier. Personer med en overaktiv skjoldbruskkirtel. Personer med ukontrolleret diabetes. Personer med alvorlig gigt. Personer med meget tørre øjne. Bed en optiker om en kontaktlinseundersøgelse for at finde ud af, om du kan bruge kontaktlinser, og hvis det er relevant, få en aftale om at prøve kontaktlinser i en prøveperiode.