Hjælp og ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få farvede kontaktlinser uden styrke?

Svar: 

Ja – der fås farvede kontaktlinser uden styrke, som giver dig mulighed for at skifte øjenfarve hurtigt og nemt.

Du kan skifte både tøj og sko fra dag til dag – hvorfor så ikke øjenfarve? Du kan skifte farven på dine øjne, så de matcher dit tøj på en helt ny måde og dermed få et helt nyt look.

Med farvede kontaktlinser kan du skifte din øjenfarve til specielle begivenheder, såsom halloween eller nytårsaften. Du kan også blot ændre din øjenfarve til hverdag. 

Linser med eller uden styrke?

Med kontaktlinser uden styrke kan du skifte øjenfarve fra dag til dag, uden det påvirker din synsevne. Derfor er de perfekte til dig, der allerede har et skarpt syn. 

Der findes også farvede kontaktlinser med styrke til dig, der bruger kontaktlinser i forvejen og har brug for styrke i linserne. Bruger du derimod briller har du to muligheder; benyt farvede linser uden styrke under dine briller, eller skift til farvede linser med styrke.

Farvede kontaktlinser hos Louis Nielsen

Hos Louis Nielsen fører vi et lille udvalg af kontaktlinser med farve og styrke – og et endnu mindre udvalg af farvede linser uden styrke. Du bør derfor kontakte din lokale Louis Nielsen optiker for at høre mere om butikkens udvalg af farvede kontaktlinser uden styrke.

Fælles for vores farvede linser er, at de alle bærer præg af vores sædvanlige Louis Nielsen-kvalitet, fordi vi mener, at dine øjne fortjener det bedste.

Sådan fungerer farvede linser uden styrke

De farvede kontaktlinser uden styrke er designet således, at de efterligner den farvede del af øjet (iris) bedst muligt. Midten af kontaktlinserne er klare, så du er sikret det mest naturlige udsyn. 

De naturlige linser med farve giver dig en meget autentisk øjenfarve, mens de farvede linser, der ofte bruges til udklædning, kan simulere alt lige fra katteøjne til zombie øjne. 

Der findes også farvede kontaktlinser uden styrke, som giver dig en hvid, rød eller helt tredje øjenfarve.

Tjekliste til farvede linser

Der findes en række gode råd, du bør overveje, inden du køber kontaktlinser med farve og uden styrke. Vi har samlet de vigtigste her.

Din øjenfarve

Det er vigtigt, at du har din normale øjenfarve in mente, når du vælger farvede kontaktlinser uden styrke, da den har betydning for, hvordan slutresultatet bliver. 

Hvis du eksempelvis har mørkebrune øjne, vil dine øjne dermed fremstå mørkere med farvede linser, end hvis du har lyse øjne.

Holdbarhed

Farvede linser findes typisk i forskellige varianter, hvor du kan vælge mellem endagslinser, månedslinser, 3-månedslinser og linser der kan holde i helt op til et år. 

Skal du derfor kun bruge kontaktlinser en enkelt aften, anbefaler vi, at du anvender et par farvede endagslinser. Ønsker du at ændre din øjenfarve for en længere periode, kan både farvede endagslinser eller månedslinser være en god løsning.

Vi anbefaler ikke, at du bruger de samme kontaktlinser i helt op til et år, selvom det måtte være anført på linserne, men du kan godt anvende dem i en måned af gangen, hvis du rengør og behandler dem korrekt, så du undgår, at de er skadelige for dine øjne og synsevne.

Sov ikke med linserne

Uanset hvilken type farvede kontaktlinse uden styrke du anvender, er det vigtigt, at du tager dem ud, hver gang du skal til at sove. 

Linser med farve tages ud på samme måde som almindelige linser, og du kan se en guide til, hvordan du tager kontaktlinser ud her.

Rengøring og opbevaring af månedslinser

Har du månedslinser, er det vigtigt, at du rengør dem korrekt med den rigtige kontaktlinsevæske og opbevarer dem i det medfølgende etui over natten. 

På den måde sikrer du de bedste omstændigheder for både øjne og kontaktlinser og undgår skader eller problemer med øjnene. Har du endagslinser må disse ikke bruges i flere dage ad gangen, og skal altid smides ud om aftenen.