En kvinde smiler, mens hun kigger på et familiemedlem.

Adfærdstegn, der kan tyde på synstab

Hvorfor opdager andre, at dit syn bliver dårligere, før du selv gør? Læs mere.

Du lægger ikke altid mærke til, at dit syn ændrer sig.

"De fleste forestiller sig, at et synstab er åbenlyst — at verden pludselig bliver sløret, eller at det med det samme bliver svært at læse en tekst.

I virkeligheden sker ændringer i synet ofte så gradvist, at du vænner dig til dem uden at opdage det.

Synet er en meget personlig oplevelse. Uden noget at sammenligne med kan det være overraskende svært at opdage små ændringer i måden, du ser på.

Henrik Laursen, klinisk chef hos Louis Nielsen, forklarer, hvorfor gradvist synstab så ofte går ubemærket hen:

"Syn er subjektivt. Ingen andre ser det, du ser – og uden en direkte sammenligning kan det være svært at opdage små forskelle i sit eget syn", siger han.

Selv om det kan være svært selv at opdage ændringer i synet, kan de alligevel vise sig i de små ting i hverdagen, som andre lægger mærke til. Mange begynder automatisk at kompensere for et svækket syn ved at ændre måden, de bevæger sig på, fokuserer eller orienterer sig i omgivelserne på. De små justeringer sker ofte uden, at man selv er klar over det, men for andre kan de være de første tegn på, at synet har ændret sig.

https://images.ctfassets.net/4p0pr2kd6ht8/3u685cxqOvS0vkImH8YBWe/6fd1510e67a525a0f621e03771cfe19c/quote-marks.png

Henrik Laursen

Klinisk chef hos Louis Nielsen

Folk ændrer den måde, de gør ting på, uden selv at lægge mærke til det. Du vipper lidt mere med hovedet. Du læner dig lidt tættere på. Du undgår at køre bil om natten. Måske springer du opgaver over, som du engang holdt af, fordi de kræver blik for detaljen. Og lige så stille bliver disse små tilpasninger den nye normal i din hverdag.

Hjernen skjuler begyndende synstab

Hjernen er indrettet til at beskytte os mod konstant forvirring og dobbeltsyn. Derfor har vi et dominerende og et ikke‑dominerende øje. Hvis der opstår synstab i det ikke‑dominerende øje, bemærker du det måske ikke så hurtigt.

Når begge øjne ikke længere giver samme kvalitet af synsindtryk, retter hjernen i stedet opmærksomheden mod det, den stadig kan opfatte tydeligt – såsom bevægelse, kontraster og velkendte former – og så udfylder den resten.

Ifølge Henrik Laursen sker denne proces så subtilt, at de fleste først reagerer, når problemet bliver umuligt at ignorere. Enten fordi dagligdagen bliver sværere, eller fordi nogen tæt på dem begynder at bemærke ændringer.

”Folk ændrer den måde, de gør ting på, uden selv at lægge mærke til det. Du vipper lidt mere med hovedet. Du læner dig lidt tættere på. Du undgår at køre bil om natten. Måske springer du opgaver over, som du engang holdt af, fordi de kræver blik for detaljen. Og lige så stille bliver disse små tilpasninger den nye normal i din hverdag”, forklarer Henrik Laursen.

Adfærdstegn, der kan tyde på synstab

Ofte er det andre, der først lægger mærke til de små ændringer i dine vaner eller din adfærd. Selv opdager du dem sjældent, fordi du løbende tilpasser dig dit syn. Her er nogle af de mest almindelige tegn, som andre kan genkende, selvom tegnene kan overlappe hinanden og kommer forskelligt til udtryk afhængigt af alder.

Hos børn kan tegn være, at de:

  • Sidder usædvanligt tæt på skærme

  • Har svært ved at læse eller mister lysten til at læse

  • Støder ind i ting eller virker mindre koordineret

  • Et øje, der drejer indad eller udad, selv kortvarigt

Hos voksne kan tegnene være:

  • Hyppige hovedpiner

  • Besvær med at læse det med småt

  • Undgår opgaver, der kræver skarpt syn

  • Tøven ved kørsel i mørke

Hos ældre kan tegnene være:

  • Øget klodsethed

  • Forkert vurdering af trin eller afstande

  • Mere forsigtige bevægelser

  • At de trækker sig fra sociale sammenkomster

Følelsesmæssige tegn kan også være afslørende

Synet har stor betydning for, hvor trygt og sikkert du bevæger dig rundt i verden. Når synet svækkes, kan frustration, tøven eller behov for at trække sig tilbage opstå længe, før du selv forbinder det med øjnene.

Børn siger for eksempel sjældent, at der er noget galt med deres syn, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på tegnene.

I stedet for at klage kan børn have svært ved at koncentrere sig, og de vil undgå at læse, sakke bagud i skolen eller hurtigere blive irriterede.

"Børn ved ikke, hvordan verden burde se ud. De kender kun det, de selv ser, og de går ud fra, at det er normalt", forklarer Henrik Laursen.

Voksne kan også blive trætte eller overvældede af opgaver, der tidligere føltes simple. Og de får sjældent den mistanke, at det skyldes øjnene.

Hvad skal du gøre, hvis du opdager tegnene

Tidlig opdagelse korrigerer ikke kun synet. Det kan genoprette selvtilliden, øge sikkerheden og forbedre livskvaliteten længe før personen selv indser, at noget var galt.

Hvis der opstår mistanke om, at et familiemedlem eller en ven har synsproblemer uden at vide det, vil Henrik Laursen foreslå at starte med en enkel sammenligning:
Sæt jer sammen, kig på den samme ting – en bog, en telefonskærm eller et skilt i det fjerne – og tal om, hvad I hver især ser. Selv små forskelle kan pege på skjulte synsproblemer.

Men Henrik Laursen understreger, at den slags uformelle tjek kun rækker et lille stykke. De kan bestyrke en mistanke om synsproblemer eller synstab, men de kan aldrig stille en diagnose.

"Alle ‑ og jeg mener alle – bør få tjekket deres syn regelmæssigt. Vi bruger øjnene hele tiden, især i dag med al den skærmtid. Professionelle optikere er uddannet til at opdage selv de små skjulte problemer", siger Henrik Laursen.

Du vil måske også gerne læse

  • Tegn på, at dit syn måske bliver dårligere

    Dårligt syn kan vise sig på mange måder. Her er de mest almindelige tegn på, at dit syn måske er ved at blive dårligere.

    Læs mere
  • Hvornår er det tid til at få dine første briller?

    Beslutningen om at få dine første briller træffes ofte efter en af disse oplevelser: Hvordan ved du, hvornår det er tid til dit første par?

    Læs mere
  • Hvem har brug for en synstest?

    Regelmæssige synstests er vigtige for alle. Især fordi mange øjensygdomme ikke har nogle tydelige symptomer.

    Læs mere
https://images.ctfassets.net/4p0pr2kd6ht8/7z12NYYc6r1MXpPYsjBm1F/9e1ae00c9b4268715a68d2fb11179335/DK.jpg

Henrik Laursen

Klinisk Chef, Louis Nielsen

Gennem ledende roller i optik og medicinalbranchen for øjenmidler har Henrik Laursen opbygget en stor ekspertise inden for synet og øjensundhed. Mange års erfaring har givet ham en dyb indsigt og omfattende viden om øjensygdomme, øjenpleje og kvalitetssikring.