Hvornår er det tid til dine første briller?

De fleste træffer beslutningen om at få sit første par briller på baggrund af en af disse oplevelser.

Hvornår skal man have briller?

Cirka 60% af verdens befolkning i alderen 12 år og opefter bruger briller.

Milliarder af mennesker har på et tidspunkt i deres liv tænkt: "Jeg burde nok begynde at bruge briller med styrke" ‑ enten hver dag eller i situationer, hvor der er behov for hjælp til at se bedre.

At få sit første par briller kan virke som en stor beslutning. Måske tænker du allerede på: "Hvordan ved jeg, at nu bør jeg få briller?"

I denne artikel peger Anders Lindby, Autoriseret Optometrist i Louis Nielsen, på to erfaringer. Disse oplevelser er ofte det, der bekræfter én i, at nu er det tid til at få det første par briller.

Hvorfor begynder man at bruge briller?

Generelt er det ofte to erfaringer, som gør, at man indser, at man kan få gavn af at bruge briller.

Begrænsninger i hverdagen

Problemer med synet er den mest udbredte grund til, at man får deres første par briller. Synsproblemerne giver begrænsninger i hverdagen og de kan både være relateret til arbejde, privatliv eller fritid.

At være ude af stand til at læse en tekst eller at se genstande klart på bestemte afstande og opleve sløret syn er åbenlyst upraktisk og ubekvemt. Det kan også give anstrengte øjne og hovedpine.

Mange forsøger først at klare sig uden briller, men efterhånden beslutter de sig for at give dem en chance. De fortryder det næsten aldrig.

Synstest

En synstest er den næstmest almindelige årsag til, at mange får briller. Vi anbefaler, at du får tjekket dit syn mindst hvert andet år, også selvom du ikke oplever problemer med synet. Vi anbefaler dog, at børn bør få foretaget en synsprøve hvert år.

Hvis du følger denne anbefaling, vil du få dine første briller, når det bliver nødvendigt.

Bestil tid til en synstest

Alt for ofte vænner folk sig til begrænsninger med deres syn eller problemer med øjensundhed. Derfor indser de faktisk ikke, at de bør opsøge en optiker. Ændringerne i synet sker også så gradvist, at de kan være svære at få øje på. Anbefalingen er, at alle voksne bør få foretaget en synsprøve mindst hvert andet år.

https://images.ctfassets.net/4p0pr2kd6ht8/3u685cxqOvS0vkImH8YBWe/6fd1510e67a525a0f621e03771cfe19c/quote-marks.png

Anders Lindby

Aut. Optometrist

Prøv at tænke på en synstest som på et besøg hos tandlægen. Selvom du børster tænder og bruger tandtråd to gange om dagen, og dine tænder virker fine, går du alligevel regelmæssigt til kontrol hos tandlægen. En synstest viser, om du skal begynde at bruge briller. Din optiker kan også opdage tidlige tegn på visse øjensygdomme.

Vil mange have gavn af briller tidligere, end de selv tror?

Generelt er svaret ja. Talrige undersøgelser og erfaringer tyder på, at mange mennesker ville have haft gavn af at få deres første par briller tidligere i livet.

Problemet er, at du har brug for et tydeligt referencepunkt for at opdage, at noget er galt. Du kan ikke teste din vens syn og pludselig indse: "Det her er bedre end mit".

Så hvis du er vant til visse synsbegrænsninger eller symptomer, vil det simpelthen ikke falde dig ind, at briller kunne forbedre dit syn.

Det er derfor, at regelmæssige synstests er nødvendige for at bevare et godt syn og holde dine øjne sunde og raske.

https://images.ctfassets.net/4p0pr2kd6ht8/6CG5jFZ1Oaaji9vzKB807M/13c17c0bef388643d7ffcc07b525de2e/AndersLindby.jpeg

Anders, Lindby

Aut. Optometrist

Erfaren produktspecialist med kvalitetssikring og ofthalmiske brilleglas som speciale. Mange års arbejde som optometrist både i butik og bag linjerne har resulteret i stor viden og ekspertise indenfor produktkvalitet og ofthalmiske brilleglas, samt undervisning og formidling af disse.

Du vil måske også læse dette

  • Tegn på, at dit syn måske bliver dårligere

    Dårligt syn kan vise sig på mange måder. Her er de mest almindelige tegn på, at dit syn måske er ved at blive dårligere.

    Læs mere
  • Hvad er langsynethed?

    Hvad er hyperopi, hvad forårsager dette almindelige synsproblem og hvordan kan det afhjælpes?

    Læs mere
  • Hvad er nærsynethed?

    Er ansigter og skilte på afstand svære at genkende. Du har måske myopi? Men hvad er det?

    Læs mere