Når du passer godt på dine briller, får du både et klart syn og glæde af dem i længere tid. Dine daglige rengøringsvaner gør en reel forskel: kke kun for hvor godt du ser, men også for hvor længe dine glas og dit stel holder sig pæne.
Her får du enkle og praktiske råd til, hvordan du rengør dine briller korrekt, og hvad du bør gøre og undgå at gøre, når almindelig brug efterhånden sætter sine spor.
Hvad skal jeg gøre, når mine briller er beskidte?
Hvis dine briller er synligt snavsede, så start altid med at skylle dem under lunkent rindende vand. Dette trin er vigtigt, fordi støv, sand eller andre små partikler let kan ridse glassenes overflade, hvis du pudser dem, mens brillerne er tørre.
Når de er skyllet, spray så forsigtigt glassene med brillerens og tør efter med en blød, ren bomuldsklud. Puds til sidst med en mikrofiberklud beregnet til briller.
Sådan rengør du dine briller korrekt?
Disse enkle regler er altid værd at følge:
Skyl først
Brug koldt eller lunkent vand til at fjerne løst snavs. Undgå varmt vand, da varme kan beskadige glassenes overfladebehandlinger.
Brug en ordentlig brillerens
Spray dine glas med en rensevæske, der er fremstillet til briller. Det opløser fedt og mindsker risikoen for ridser.
Vælg den rigtige klud
Undgå at bruge køkkenrulle, viskestykker, papirlommetørklæder eller tøj. Disse materialer kan indeholde små partikler, som med tiden laver mikroskopiske ridser i dine glas. En ren mikrofiberklud er det sikreste valg.
Undgå husholdningsrengøringsmidler
Mange sæber og rengøringsmidler indeholder ammoniak eller stærke kemikalier, der kan beskadige overfladebehandlingen på brilleglas. Brug i stedet altid specialrens til briller.
Drop vanen med at ånde på glassene og tørre
Når du ånder på dine brilleglas og tørrer dem af, efterlader det ofte fedtede striber. De bliver ikke rengjort ordentligt.
Påvirker ridser mit syn – og kan de poleres?
Briller, du passer godt på, bør ikke få ridser i de første år. Men som med alt andet, du bruger hver dag, kan der med tiden komme tegn på slid, især efter en utilsigtet skade.
Små ridser har som regel lille betydning i starten og påvirker kun synet, hvis de er dybe, eller hvis mange fine ridser har samlet sig over flere år. Kraftigt ridsede glas kan især mærkes i situationer som kørsel i mørke, hvor lyset kan sprede sig og virke mere blændende.
Selvom ridser med tiden kan gå ud over synskomforten, skader de ikke dine øjne. Med ordentlig pleje og regelmæssig rengøring kan dine glas holde sig klare og behagelige at bruge i mange år. Ridser kan dog ikke poleres væk – hvis de begynder at genere, er den eneste løsning at få skiftet glassene.
Hvorfor kan ridser ikke poleres væk?
Brilleglas kan ikke poleres uden at påvirke, hvordan de fungerer.
Styrken er indbygget i brilleglassene med ekstremt høj præcision – helt ned til brøkdele af en millimeter. Polering af overfladerne vil gøre materiale ujævnt, og det kan skabe optisk forvrængning.
Gør‑det‑selv‑løsninger fra nettet, som brug af tandpasta eller natron, reparerer ikke glassene. Tværtimod risikerer du at beskadige overfladen yderligere.
Hvorfor skal brilleglas med ridser normalt udskiftes?
De fleste moderne glas har også fået en antirefleksbehandling, som består af flere ultratynde lag. Polering kan slide denne behandling væk og skabe reflekterende pletter, som gør synet værre i stedet for bedre. Da ridser ikke kan fjernes uden at beskadige glasset eller ændre styrken, er udskiftning af glassene den eneste effektive løsning.
Hvad kan jeg selv gøre, og hvad bør jeg overlade til optikeren?
Korrekt pleje og rettidige justeringer kan få dine briller til at holde længere. Den daglige rengøring kan naturligvis klares derhjemme.
Ridser, løse stel eller vedvarende ubehag betyder ikke nødvendigvis, at dine briller ikke kan repareres – men det kan være et tegn på, at de trænger til et professionelt eftersyn.
Hos Louis Nielsen er de fleste små justeringer gratis, så dine briller sidder godt og fungerer, som de skal.
Du kan trygt gøre dette selv
Rens dine briller regelmæssigt
Skyl brillernes glas i koldt eller lunkent vand, før du tørrer dem af
Brug brillerens og mikrofiberklude
Overlad altid dette til en specialist i en af vores butikker:
Justering af skæve stel
Justering af briller, der sidder for løst eller for stramt
Stramning af løse eller ustabile brillestænger
Korrigering af bøjede stel
Vurdering af ridsede glas
Opbevar altid dine briller i et beskyttelsesetui, når du ikke har dem på. Det er den bedste måde at beskytte dem mod støv, snavs og stød.
Vær også opmærksom på varme. Briller har ikke godt af at ligge i direkte, stærkt sollys i længere tid — for eksempel på instrumentbrættet i bilen på en varm sommerdag.
Hvis temperaturen bliver for høj, kan glassene ændre form, eller overfladebehandlingen kan begynde at skalle af. Det kræver som regel ret ekstreme forhold, så du behøver ikke bekymre dig om at bruge dine briller i solen. Undgå blot at lade dem ligge i direkte sollys i længere tid ad gangen.
Briller handler selvfølgelig ikke kun om glassene. Du kan som regel rengøre stellet skånsomt og effektivt med lunkent vand og en blød mikrofiberklud. Du kan også bruge brillerens på stellet. Husk at være forsigtig, når du rengør stellet, og undgå at trykke for hårdt. Det hjælper både med at bevare brillens pasform og stellets levetid.
Dine glas dugger, når varm og fugtig luft møder den køligere overflade på glassene. I nogle situationer og vejrforhold kan det føles næsten umuligt at undgå – men heldigvis kan du selv gøre noget ved problemet.
Et godt råd er at holde dine glas så rene som muligt. Det gør ofte en mærkbar forskel og kan reducere dug betydeligt.
Du kan også bruge antidug‑produkter som spray eller særligt designede renseklude. Antidug‑klude fra Louis Nielsen kan give op til 72 timers beskyttelse mod dug.
Du vil måske også gerne læse

Den store guide til kontaktlinser
Alt, du skal vide om kontaktlinser. Vi hjælper dig med at finde dem, der passer bedst til dig.
Læs mere
Bliver mit syn dårligere af at bruge briller?
Det er en sejlivet myte, at briller kan forværre synet. Lad os slå det fast én gang for alle. Briller skader ikke dit syn.
Læs mere
Hvornår skal styrken i dine briller opgraderes?
Hvis du oplever nogle af disse symptomer, kan det være et tegn på, at styrken i dine briller skal opgraderes
Læs mere

