Tilvænning til dine nye briller
Nye briller har mange fordele: Et bedre syn, større komfort og ofte også glæden ved et nyt smart stel.
Men det kan også være en udfordring at vænne sig til at gå med briller, i hvert fald i starten. Det gælder især, hvis det er første gang, du skal have briller.
Men hvordan føles det egentlig at begynde at gå med briller? Og er nogle briller sværere at vænne sig til end andre?
I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan tilvænningsfasen kan forløbe, og hvilken betydning typen af briller har for din oplevelse.
Tager det tid at vænne sig til at gå med briller?
De fleste, der får briller for første gang, oplever en tilvænningsperiode. Hvor længe den varer, varierer dog fra person til person.
For mange går det hurtigt. Har du aldrig gået med briller før, handler det ofte bare om nogle timer eller et par dage, før de føles helt naturlige.
Men for nogle tager det lidt længere tid at vænne sig til de nye briller.
Symptomer som let svimmelhed, anstrengte øjne, sløret eller en anelse forvrænget syn er slet ikke unormalt i starten, når du skal vænne dig til brillerne.
Tilvænningen er i det hele taget meget individuel. Nogle kommer let og ubesværet gennem det, mens andre har brug for lidt mere tid. Det vigtigste er at huske, at tilvænningen blot er midlertidig, og at brillerne med tiden vil føles som en helt naturlig del af hverdagen.
Men hvis generne ikke er forsvundet eller markant aftaget efter de første 10‑14 dage, skal du altid kontakte din optiker. En lille justering kan i nogle tilfælde gøre en stor forskel.
Hvorfor kan det være svært at vænne sig til nye briller?
Ud over det praktiske i at huske brillerne og vænne sig til følelsen af, at de sidder på næsen, er der også andet på spil. Det er nemlig dine øjne og din hjerne, der har brug for tid til at omstille sig til det nye synsindtryk.
Derfor kan du i starten opleve ubehag, svimmelhed eller en smule forvrængning, mens hjernen lærer at bearbejde de nye synsindtryk gennem glassene.
Måske har din hjerne vænnet sig til at kompensere for dit nedsatte syn, og nu skal den aflære den vane. Det kan tage lidt tid.
Men igen, inden for 10‑14 dage, bør du kunne mærke en tydelig forbedring. Hvis ubehaget fortsætter, er det vigtigt, at du kontakter din optiker.
I hvilke situationer kan tilvænningen til briller være sværere?
Generelt kan det tage lidt længere tid at vænne sig til dine nye briller, hvis:
Du får briller for allerførste gang
Din styrke har ændret sig markant
Du skifter fra enkeltstyrke til flerstyrkeglas
Ofte giver det ikke de store problemer i tilvænningsperioden, men i starten kan du få brug for lidt ekstra tålmodighed med nye brilleglas.
Hvilke øjentilstande kan gøre tilvænningen til nye briller sværere?
Hvis du har meget forskellige styrker på hvert øje, kan det være sværere at vænne sig til nye briller.
Husk, at din optiker altid står klar til at hjælpe og vejlede dig i, hvordan du bedst vænner dig til dine nye briller.
Hvordan påvirker typen af glas tilvænningsperioden?
De to mest almindelige typer brilleglas er enkeltstyrkeglas og flerstyrkeglas.
Enkeltstyrkeglas anses ofte for at være den mest enkle type, fordi glasset har samme styrke over hele glasset. Derfor tror mange også, at de er nemmere at vænne sig til.
Enkeltstyrkeglas er som regel også ret nemme at vænne sig til. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er svært at vænne sig til flerstyrkeglas. Igen afhænger det af personen, som bruger dem.
Ligesom med enkeltstyrkeglas bør det kun tage nogle dage til et par uger at vænne sig til flerstyrkeglas. Øjnene skal have tid til at justere sig til de nye synsfelter, og det kan tage lidt tid, især hvis det er første gang, du bruger flerstyrkeglas.
Det kan godt føles lidt mærkeligt i starten, men den bedste måde at vænne sig til flerstyrkeglas på er ved at bruge dem hele tiden, så øjnene gradvist lærer at navigere mellem de tre forskellige afstandszoner.
Hvis du er i tvivl om noget i forhold til dine nye briller med flerstyrkeglas, så snak med din optiker. Hos Louis Nielsen står vi altid klar til at hjælpe dig godt i gang med dine nye flerstyrkeglas.
Kan glas til bygningsfejl være sværere at vænne sig til?
I nogle situationer kan det være lidt sværere at vænne sig til nye briller, der korrigerer bygningsfejl (astigmatisme).
Det gælder især, hvis både graden af dine styrker og bygningsfejlene ændrer sig.
Du kan dog være sikker på, at butikspersonalet hos Louis Nielsen altid står klar til at hjælpe og vejlede dig, så du får den bedste start med dine nye briller til bygningsfejl.
Hvordan gør jeg det rart med briller?
Hos Louis Nielsen sikrer tre trin, at du kommer godt i gang med dine nye briller
Accepter tilvænningsperioden:
Briller kan være en stor forandring i din hverdag. Det er ikke usædvanligt, at tilvænningen kan være lidt udfordrende i de første par uger. Vær forberedt på, at det kan gå op og ned.
Tag en pause:
Jo mere du bruger dine nye briller, jo hurtigere vænner du dig til dem. Brug dem så meget du kan, men tag pauser ved behov. Tal med din optiker om, hvor ofte du kan holde pause uden at forsinke tilvænningen.
Husk dine briller:
Det kan virke indlysende, men det er en ny vane at huske brillerne. Små pauser er fine, men glemmer du dem i dagevis, forsinkes tilvænningen. Lav en huskeregel, så du altid får brillerne med.
Måske er du også interesseret i at læse?

Dine første briller:
Hvad kan du forvente, når du får dit første par briller?
Læs mere
Hvordan hjælper jeg mit barn med at vænne sig til brill...
Børn kan blive bekymrede for følgerne af at gå med briller. Sådan kan du hjælpe dit barn med at føle sig godt tilpas med sine nye briller.
Læs mere
Hvornår skal styrken i dine briller opgraderes?
Hvis du oplever nogle af disse symptomer, kan det være et tegn på, at styrken i dine briller skal opgraderes
Læs mere
