Skærmbriller

Hvad er skærmbriller?

Skærmbriller er briller, der er udviklet til at give dig de bedste arbejdsforhold, når du sidder foran en skærm.

En skærmbrille tilpasses lige netop dit behov for at se skarpt, når du arbejder ved en computer, og når du skal se længere væk. Med en skærmbrille vil du typisk kunne se skarpt på op til 4 meters afstand, afhængig af den type glas, du vælger til dine skærmbriller.

Skærmbriller giver dig således mulighed for at se meget bedre på en computerskærm, på trods af at skærmen står længere væk, end den normale afstand fra en bog til dine øjne.

Er der forskel på computer briller og skærmbriller?

Computer briller er det samme som skærmbriller. Med computer briller undgår du – på samme måde som med skærmbriller – at blive træt i øjnene, hovedpine og andre gener, som opstår i løbet af en dag foran computeren.

Computer briller, eller skærmbriller, bliver skræddersyet til dig, så du både kan se skarpt tæt på og langt væk.

Hvornår har man behov for skærmbriller?

Behovet for skærmbriller opstår typisk ved 40-årsalderen, hvor det begynder at blive sværere at se skarpt på kortere afstande. Her er det ofte ikke længere nok med læsebriller, da den sjældent er tilpasset afstanden til computerarbejde.

Læs mere om forskellen på skærmbriller og læsebriller her.

Derudover benytter rigtig mange ofte deres private brille ved computeren, men heller ikke den brille er tilpasset til længerevarende computerarbejde, hvor kravene til brillens tilpasning er meget større.

Det betyder, at medarbejderne ofte kommer til at anstrenge øjnene eller sidde uhensigtsmæssigt med hovedet eller kroppen, hvilket skyldes, at øjnene prøver at finde det rigtige sted i brillen til at se skarpt.

Symptomer på, at du har behov for computer eller skærmbriller

Oplever du én eller flere af følgende symptomer, kan det være et tegn på, at du har behov for skærmbriller:

  • Hvis du får hovedpine, når du sidder ved en computerskærm
  • Hvis du har svært ved at fokusere, når du sidder foran computeren
  • Hvis dine øjne bliver irriteret, løber i vand eller blive tørre efter ophold foran computerskærmen

Skab et godt arbejdsmiljø foran skærmen

Det er altid vigtigt at skabe et godt arbejdsmiljø, så du minimerer risikoen for blandt andet hovedpine, sløret syn og spændinger i nakke og skuldre.

Få vores bedste råd til, hvordan du undgår at anstrenge dine øjne ved skærmarbejde, og hvordan du skaber det bedste arbejdsmiljø for dig selv og andre på arbejdspladsen.

Husk synstesten!

Hos Louis Nielsen får du som medarbejder den helt rigtige rådgivning og undersøgelse af dit syn.

Vi rådgiver dig om individuelt tilpassende skærmbriller, hvilket medvirker til øget arbejdsglæde samt et sundt og komfortabelt arbejdsmiljø.

Læs mere om, hvad et sundt syn på arbejdspladsen indebærer, så du bedre kan passe på dine øjne.