Kvinde, der holder en kontaktlinse på fingerspidsen.

Hvor meget koster kontaktlinser?

Det er vigtigt, at du forstår, hvad du betaler for, når det gælder kontaktlinser – og om de passer til dine øjne og din hverdag.

Kontaktlinser fås i forskellige prisklasser

Ved første øjekast virker en kontaktlinse simpel. Den er tynd, gennemsigtig og lavet af avanceret, blødt materiale. Derfor kan det godt undre, at sådan et lille produkt findes i så mange forskellige prisklasser.

Ifølge den erfarne aut. Optometrist Pernille Steiness hos Louis Nielsen afspejler prisen på kontaktlinser en kombination af materialets teknologi, designets kompleksitet, komfort og den måde, du bruger linserne på i hverdagen.

Moderne bløde kontaktlinser er designet til at lade mere ilt passere til hornhinden. De nye materialer forbedrer iltgennemstrømningen og gør det muligt at have linserne på i længere tid ad gangen uden at det går ud over komforten.

“Prisen afhænger af materialet og kvaliteten. Jo nyere og mere avanceret teknologi, desto højere pris,” forklarer Pernille Steiness. Et produkt i den høje ende vil typisk også give længere brugstid.

De teknologiske forbedringer i de mere avancerede kontaktlinser koster ofte mere, men de øger også komforten og giver en bedre synsoplevelse. Det er dog ikke alle, der har behov for de mest avancerede løsninger. Derfor tilbyder Louis Nielsen et sortiment, så du kan finde kontaktlinser, der passer til både dine behov og dit budget.

https://images.ctfassets.net/4p0pr2kd6ht8/3u685cxqOvS0vkImH8YBWe/6fd1510e67a525a0f621e03771cfe19c/quote-marks.png

Pernille Steiness

Aut. Optometrist, kontaktlinseekspert

Du kan få kontaktlinser med meget høj styrke eller næsten ingen, men prisen er den samme, uanset om det er ‑12 eller +8 i dioptri.

Endags‑ eller månedslinser?

Kontaktlinser kan virke dyre, fordi det er en tilbagevendende udgift. Endagslinser og månedslinser bliver prissat forskelligt, men det, der ser billigst ud på papiret, er ikke altid det billigste i praksis.

14 dages linser og månedslinser bruges over en længere periode og kræver både rengøring og opbevaring. Bruger du linser hver dag, kan månedslinser være et bedre økonomisk valg. Bruger du dem kun indimellem, kan endagslinser ofte bedre betale sig.

“En månedslinse har en fast levetid på 30 sammenhængende dage, og nedtællingen starter fra det øjeblik, du åbner den. Derfor kan endagslinser ofte være en mere økonomisk og fleksibel løsning, hvis du kun bruger linser et par dage om ugen. Du betaler kun for de dage, du bruger dem – uden væske og uden spildte dage,” forklarer Pernille Steiness.

Det betyder, at den reelle pris på kontaktlinser i høj grad afhænger af, hvor ofte du bruger dem, og ikke kun af prisen pr. æske.

Læs mere om priserne på endagslinser, 14 dages linser og månedslinser.

Samme pris uanset styrke?

Mange tror, at kontaktlinser med høj styrke er dyrere. I de fleste tilfælde er det ikke sandt.

"Du kan få kontaktlinser med meget høj styrke eller næsten ingen, men prisen er den samme, uanset om det er ‑12 eller +8 i dioptri," siger Pernille Steiness.

Det er typen af synskorrektion, der afgør prisen. Standardkontaktlinser, der korrigerer nærsynethed eller langsynethed, er som regel de billigste. Linser, der også korrigerer bygningsfejl (astigmatisme) eller flerstyrkekontaktlinser er mere komplekse at fremstille og koster derfor mere. De kræver et mere avanceret design og høj præcision, og det afspejler sig i prisen. Til gengæld er de afgørende for at give et klart og behageligt syn til dem, der har brug for det.

Det rigtige valg til dine øjne og dit budget

Sidder du mange timer foran en skærm, hvor du blinker mindre, kan du have gavn af linser, der holder bedre på fugten og mindsker friktion.

Bruger du kun kontaktlinser indimellem, for eksempel til sport, kan du ofte klare dig fint med en mere enkel linse.

Et besøg i en Louis Nielsen‑butik omfatter en grundig synsprøve, et øjensundhedstjek og en grundig samtale med en specialist. Sammen finder I de kontaktlinser, der passer til dine behov, både når det gælder syn og pris. Det handler ikke kun om styrke. Optikeren ser også på, hvordan linserne fungerer sammen med dine øjne, så du får den bedst mulige komfort og øjensundhed.

”Hvis du ikke har brugt kontaktlinser før og blot vælger nogle tilfældige linser, som du finder online, er det ikke sikkert, at de passer optimalt til dine øjne,” siger Pernille Steiness.

Som erfaren optiker anbefaler Pernille Steiness alle, der overvejer at få kontaktlinser at komme ind til Louis Nielsen og få professionel rådgivning i butikken. Det sikrer, at du får den rette type kontaktlinser, der passer bedst til dine øjne og dine behov.

“Kontaktlinser findes i mange forskellige designs og materialer, og det er specialistens opgave at vejlede dig hen imod det produkt, der passer bedst til dine øjne og behov. I nogle tilfælde tester vi flere typer, så du ender med den linse, der sidder bedst. Efter en prøveperiode tjekker vi dine øjne igen for at sikre, at både syn og komfort er i top. Den mulighed har du ikke, hvis du køber kontaktlinser online,” forklarer Pernille Steiness.

I alle Louis Nielsens butikker kan du få en diagnostisk test og prøvelinser, så du kan opleve komfort og pasform, før du beslutter dig for den bedste langsigtede løsning.

Få professionel rådgivning ved en synstest.

Du vil måske også gerne læse

  • Den store guide til kontaktlinser

    Alt, du skal vide om kontaktlinser. Vi hjælper dig med at finde dem, der passer bedst til dig.

    Læs mere
  • Kan kontaktlinser skade mine øjne?

    Hvis du aldrig har brugt kontaktlinser før, er du måske bekymret for, om de kan påvirke din øjensundhed. Læs mere her.

    Læs mere her
  • Egner kontaktlinser sig til en aktiv livsstil?

    Livet går hurtigt ‑ find ud af, om dine kontaktlinser er fulgt med tiden.

    Læs mere her
https://images.ctfassets.net/4p0pr2kd6ht8/YvHO9kk0fI4zU8cxpJQ8f/c2cbe6b69a97cb94f3e088e2673a4653/Pernille_Steiness_Aut._Optometrist__kontaktlinseekspert.jpg

Pernille Steiness

Aut. Optometrist, kontaktlinseekspert

Pernille er uddannet optometrist og med mere end 10 års erfaring indenfor faget, og en kandidat i synsvidenskab og optometri, er hun klinisk fagspecialist og produktekspert. Hun arbejder til daglig med Louis Nielsens kontaktlinseforretning og har specialiseret sig i dette, kombineret med hendes passion for det kliniske arbejde.