Hvad er brydningsindeks?
Brydningsindex er et udtryk, der tilknytter sig til forskellige glasmaterialers brydning af lyset. Langt de fleste glas i briller er i dag lavet af plastikmateriale og i et standard-brydningsindex på 1.5. Ved lave styrker vil der ikke være den store forskel i glassets tykkelse, uanset hvilket brydningsindex man vælger. To parametre er især bestemmende for hvor pæne glassene i en brille rent kosmetisk bliver. Det ene er størrelsen af de styrker, der sættes i glasset. Det andet er hvor stor en grunddiameter, det uslebne glas har brug for at være. Stellets størrelse og placering af øjnene i det enkelte stel er bestemmende for, hvor stor en grunddiameter, der er brug for.
Ønsker man tyndere og fladere glas, i tilfælde af høje styrker eller valg af et meget stort stel, kan et glas med højere brydningsindex med fordel vælges.