Hvad er fordelene og ulemperne ved brilleglas af polykarbonat?
Svar:
Brilleglas af polykarbonat fremstilles vha. sprøjtestøbning. Disse glas er meget slagfaste og er derfor ideelle til børn, sportsudøvelse og arbejdsbrug i industrien. Materialet yder også god uv-beskyttelse og har et højere brydningsindeks end CR39. Ulempen ved polykarbonatglas er, at de ikke er så ridsefaste, men når de får en overfladebehandling, der gør dem mindre modtagelige over for ridser, bliver de en smule mindre slagfaste. Denne type glas er desuden svære at farve.