Hvornår blev briller opfundet?
Briller, som vi kender dem i dag, blev opfundet i 1900-tallet. Der findes dog eksempler på briller meget tidligere end det, og derfor hersker der uenighed om, hvornår de første briller egentlig blev opfundet.
Vi har set briller i forskellige materialer og til forskellige formål op gennem tiden; lige fra eskimoernes snebriller fra omkring 500 e.Kr., som blev fremstillet af drivtømmer, til de italienske munkes tilslebne berylsten, der fungerede som et forstørrelsesglas, og blev brugt af munkene til at læse biblen, i det 13. århundrede.
Vi skal dog helt hen til 1785, før de første brilleglas med læsefelt blev en realitet.
I 1800-tallet så man den første egentlige fremstilling af briller i større mængder, og i 1900-tallet fik brillerne det moderne udseende og anatomiske design, som de stadig har den dag i dag.
Briller er i dag det vigtigste hjælpemiddel til nedsat syn, og de findes i utallige former, farver og materialer.