Børn siger ikke altid, når noget er galt
Børn fortæller ofte ikke, hvis der er noget galt med deres øjne. De går ud fra, at alle ser verden på samme måde som dem, fordi de aldrig har kendt andet.
Efter mange år med synstest af børn og samtaler med forældre ser vores optikere det samme mønster igen og igen.
"Børn fortæller sjældent, at der er noget galt med deres øjne. De har ikke noget sammenligningsgrundlag," siger Henrik Laursen, Klinisk chef hos Louis Nielsen.
Nedsat syn kan derfor gå ubemærket hen i årevis, fordi børnene vænner sig til, at synet bliver dårligere. De læner sig tættere på, kniber øjnene mere sammen og undgår bestemte opgaver uden selv at forstå, at det hele hænger sammen med deres syn.
Almindelige tegn, forældre bør holde øje med
Børn klager sjældent direkte over et nedsat syn. I stedet afslører det sig typisk i deres adfærd og kropssprog. Især i situationer, hvor synet bliver udfordret, som når barnet læser, bruger skærm eller leger.
Fordi børn ikke har noget at sammenligne med, ved de heller ikke, hvordan et normalt syn bør være. Adfærden er derfor heller ikke altid ny. I mange tilfælde er det måder, barnet længe har kompenseret på.
Disse tegn kan forældre holde øje med:
Hyppig blinken eller gniden af øjne – et forsøg på at lette anstrengte øjne eller at se klarere
At knibe øjnene sammen for at se tv eller andre detaljer – en udbredt måde at gøre et uklart billede skarpere på
At sidde meget tæt på skærme eller bøger – ofte et tegn på, at det er svært at se tydeligt på afstand
At vippe med hovedet eller lukke det ene øje – en måde at kompensere for dobbeltsyn eller ubehag i synet
Usædvanlig klodsethed eller hyppig snublen – kan skyldes problemer med at bedømme afstand og dybde
At holde genstande meget tæt på — for at kompensere for sløret eller nedsat syn
At klage over hovedpine eller trætte øjne — eller lige så ofte slet ikke at nævne dem
At miste interessen for læsning eller hurtigt blive træt — visuelle opgaver kan simpelthen kræve for meget
Disse adfærdsmønstre bliver ofte fejltolket som personlighedstræk, uopmærksomhed eller manglende motivation. I virkeligheden bruger barnet typisk strategier til at kompensere og få mest muligt ud af det syn, de har.
Synsproblemer er ofte arvelige
Udover barnets adfærd i hverdagen er familiens synshistorik også vigtig at være opmærksom på. Mange synsproblemer er nemlig arveligt betinget. Det betyder, at børn kan have større risiko for at udvikle lignende udfordringer, hvis nære familiemedlemmer også oplevede synsproblemer tidligt i livet.
Ud fra erfaringen forklarer Henrik Laursen, at flere synsforhold har tendens til at gå i familier:
”Udtalt langsynethed går ofte i arv. Det samme gælder for nærsynethed. Problemer med samsynet – som for eksempel skelen eller nedsat dybdesyn – kan også være arveligt. Børn, der har forældre med denne type udfordringer, bør følges ekstra tæt", siger han.
En vigtig tilstand er amblyopi, også kaldet dovent øje. Ved amblyopi udvikler det ene øje ikke et normalt skarpt syn, fordi hjernen har lært at bruge det andet øje mest. Det opstår typisk i den tidlige barndom og kan ikke korrigeres fuldt ud med briller alene.
Hvis du eller din partner havde synsproblemer tidligt i livet, kan jeres barn have en øget risiko for at udvikle lignende tilstande, også selv om der endnu ikke er tydelige symptomer. I disse tilfælde er tidlige og regelmæssige synsundersøgelser særligt vigtige, mens synssystemet stadig udvikler sig.
Kan et barn have brug for briller, selvom det ikke har nogen symptomer?
Det korte svar er ja.
Børn er eksperter i at kompensere. De opfatter deres syn som "normalt", selvom det er sløret eller ujævnt. At barnet ikke klager, betyder ikke nødvendigvis, at barnets syn er normalt.
"Vi ser tit, at børn først får briller i 7‑9‑årsalderen, selv om deres styrke tyder på, at de burde have haft dem flere år tidligere", siger Henrik Laursen.
Nogle børn klarer sig fint i skolen, selv om deres syn ikke er optimalt. Andre begynder stille og roligt at sakke bagud, har svært ved at koncentrere sig eller undgår opgaver, der kræver vedvarende synsarbejde.
Uden en synstest kan det let blive misforstået som adfærdsproblemer eller indlæringsvanskeligheder.
En synstest er den eneste sikre måde at finde ud af, hvor godt barnet faktisk ser.
Hvornår bør dit barn få en synstest?
Det er vigtigt at få testet synet i tide, da børn sjældent selv siger til, hvis der er problemer med at se. Synsændringer kan nemt gå ubemærket hen især i perioder, hvor barnet vokser og udvikler sig.
Ud fra mange års klinisk erfaring anbefaler Henrik Laursen regelmæssige synstests gennem hele barndommen. Især før skolestart og i perioder, hvor kravene i skolen ændrer sig. Børns øjne udvikler sig hurtigt, og synet kan ændre sig lige så hurtigt.
"Børns øjne vokser og forandrer sig hurtigt. Langsynethed bliver ofte mindre med alderen, mens nærsynethed typisk opstår eller forværres i skoleårene. Regelmæssige synstests gør det muligt at opdage og håndtere ændringerne i tide", siger Henrik Laursen.
Med regelmæssige synstests kan vi opdage synsproblemer tidligt – før de begynder at påvirke indlæring, trivsel og hverdagen.
Er du i tvivl om dit barns syn, så bestil tid til en synstest hos en optiker hos Louis Nielsen. Book synstest her.
Endelig kræver den danske lovgivning, at et barn under 10 år skal have været undersøgt af en øjenlæge eller læge mindst én gang, før en optiker må udlevere briller eller kontaktlinser. Book synstest her.
Du vil måske også gerne læse

Det bør forældre vide om børn og nærsynethed
Har dit barn fået konstateret nærsynethed? Her finder du alt, du skal vide om den udbredte synstilstand, og om hvordan du støtter dit barn.
Læs mere
Sådan vælger du de bedste briller eller linser
En guide til, hvordan du som forælder hjælper dit nærsynede barn med at finde de bedste briller eller kontaktlinser.
Læs mere
Hvordan vælger jeg den bedste synstest?
Du spekulerer måske over, hvilken synstest, der egner sig bedst til dine behov og øjensundhed? Lyt til vores ekspert og hør, hvordan du gør.
Læs mere

