FAQ: Alt du bør vide om nærsynethed og børn

Få alle svarene på de oftest stillede spørgsmål om nærsynethed hos børn

Hvad er Myopi?

Myopi, også kendt som nærsynethed, er en udbredt brydningsfejl i øjet. Du ser klart på kort afstand, men genstande længere væk bliver slørede.

Et nærsynet barn kan se ting tæt på helt tydeligt, for eksempel når barnet læser en bog. Men når en opgave kræver, at barnet skal se klart på afstand, som for eksempel at følge undervisningen på tavlen bagerst i klassen eller at se tv, så bliver synet sløret.

Hvor udbredt er nærsynethed hos børn?

Nærsynethed er en ret almindelig tilstand blandt både børn og voksne, og den formodes at være i vækst på verdensplan. Der er flere årsager til udviklingen. Man anslår, at op mod fem milliarder mennesker, hvilket svarer til halvdelen af verdens befolkning, vil være nærsynede i 2050.

I de nordiske lande (Danmark, Norge og Sverige) er forekomsten af nærsynethed blandt børn og unge i alderen 8 til 16 år på omkring 10‑13 procent.1

Hvilke tegn skal du holde øje med som forælder?

Som forælder kan du holde øje med flere tegn, hvis du har mistanke om, at dit barn er ved at udvikle nærsynethed.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen kan det være et tegn på nærsynethed, hvis dit barn sidder meget tæt på tv'et eller holder en bog helt op til ansigtet. 2

En specialist i øjensundhed kan hjælpe. Bestil tid til en synstest så hurtigt som muligt.

Typiske tegn, du skal være opmærksom på:

  • Sløret syn, når barnet skal se noget på afstand

  • Sammenknebne øjne for at se på afstand

  • Anstrengte øjne

  • Skelen

  • Hovedpine (på grund af anstrengte øjne og/eller skelen)

  • Svært ved at se langt eller holder ting tæt på ansigtet

  • Overdreven blinken

  • Træthed og manglende koncentration

  • Klodsethed

  • Gnider sig ofte i øjnene

Nærsynede børn opdager det sjældent selv. De ved ganske enkelt ikke, hvordan et godt syn føles. Derfor er det vigtigt med regelmæssige synstests, så du kan opdage nærsynethed i tide og give dit barn de bedste forudsætninger for sunde øjne og et godt syn på længere sigt.

Hvem har størst risiko for at udvikle nærsynethed?

Der er en tendens til, at synsproblemer går i arv i familier.

Undersøgelser har vist, at risikoen for at udvikle nærsynethed er tre gange højere, hvis begge forældre er nærsynede.3

Hvis der er synsproblemer i familien, stiger risikoen for at man selv udvikler synsproblemer. Men en tidlig indsats kan bremse udviklingen og i nogle tilfælde endda rette op på problemet.

Hvordan påvirker nærsynethed børn?

Hvis nærsynethed ikke bliver korrigeret, kan det påvirke dit barns evne til at lære og udvikle nye færdigheder. Undersøgelser har vist, at børn med ukorrigeret myopi (nærsynethed) ofte halter bagefter i skolen, fordi de ikke kan se, hvad der står på tavlen.

Derudover har børn med sværere nærsynethed større risiko for at udvikle grå stær, grøn stær, makulær degeneration og nethindeløsning senere i livet.

Lidt eller moderat nærsynethed er som regel ikke noget problem, fordi det nemt kan korrigeres. Men nogle børn bliver meget nærsynede, og netop derfor er det vigtigt at bremse udviklingen hos dit barn i tide.

Hvordan udvikler nærsynethed sig i barndommen og som voksen?

Det er ret individuelt, hvordan nærsynethed udvikler sig, og hvor længe nærsynethed fortsætter med at udvikle sig i løbet af barndommen.

Generelt kan vi sige:

Nærsynethed forsvinder ikke af sig selv, og jo tidligere dit barn bliver nærsynet, jo mere nærsynet vil han eller hun blive som voksen. I Norden får de fleste børn konstateret nærsynethed i alderen 6‑13 år.

Selv om nærsynethed ikke forsvinder, vil progressionen af tilstanden i de fleste tilfælde stabilisere sig med alderen.

Undersøgelser har vist, at cirka 48% af tilstande med nærsynethed stabiliserer sig i 15‑årsalderen, 77% stabiliserer sig i 18‑årsalderen og 90% stabiliserer sig i 21‑årsalderen. Når dit barn kommer i starten af tyverne, vil tilstanden højst sandsynligt ikke blive værre.4

Hvordan kan nærsynethed hos børn behandles?

Det er afgørende at opdage nærsynethed tidligt for at bremse udviklingen senere i livet. Den rette behandling, for eksempel briller tilpasset dit barns behov, vil typisk kunne bremse udviklingen af nærsynethed med omkring 50%.

I dag findes der flere muligheder for at sætte ind over for nærsynethed. Men der er endnu ikke en løsning, der virker lige godt for alle, og ingen metoder kan helt stoppe udviklingen af nærsynethed.

Behandlingsmuligheder hos børn omfatter særlige brilleglas, bløde kontaktlinser og øjendråber.

Louis Nielsen tilbyder brilleglas og kontaktlinser, der kan hjælpe med at behandle myopi hos dit barn. Der er to muligheder:

  • MiSight® 1 day fra CooperVision: Specialdesignede endagslinser til myopibehandling af børn.

  • MiYOSMART fra Hoya: Brilleglas til myopibehandling af børn, som er designet til at blive båret som almindelige briller.

Disse produkter er baseret på en teknologi, hvor lyset fokuseres anderledes på nethinden, end med almindelige briller og kontaktlinser. Det kan mindske, at øjet vokser sig for langt, og dermed være med til at bremse udviklingen af nærsynethed hos dit barn.

Hvorfor bliver nogle børn nærsynede og andre ikke?

Den præcise årsag til nærsynethed hos børn er endnu ikke fuldt afdækket, men flere faktorer ser ud til at spille en rolle i udviklingen af tilstanden.

Først og fremmest ved vi, at genetik har stor betydning. Hvis en eller begge forældre er nærsynede, har barnet større risiko for også at blive det.

Derudover er der en stor kategori, som vi kan kalde ’miljøfaktorer’. Det er stadig ikke belyst, hvor stor en rolle de spiller.

Hvilke faktorer kan øge risikoen for at udvikle nærsynethed?

Man antager, at de to vigtigste miljøfaktorer, der kan bidrage til udviklingen af nærsynethed hos børn, er for lidt tid udendørs og for mange næraktiviteter som f.eks. læsning, skærmtid og lektier.

Undersøgelser har vist, at børn, der bruger mere tid udenfor, har lavere risiko for at udvikle nærsynethed. om minimum bør børn være ude mindst to timer om dagen. Eksponering for naturligt lys ser ud til at hjælpe med at forebygge eller bremse udviklingen af synstilstanden.

Det er et en god vane at holde regelmæssige pauser fra skærme og andet nært arbejde. Det samme gælder god belysning, når du læser eller laver andre ting tæt på, da det kan hjælpe med at forebygge eller begrænse nærsynethed.

Det er her værd at nævne 20‑20‑20‑reglen som en god vane i hverdagen. Helt enkelt går den ud på, at du hver 20. minut tager en kort pause og kigger på noget, der er cirka seks meter (20 fod) væk i mindst 20 sekunder. Denne teknik giver øjenmusklerne mulighed for at slappe af, og det kan have en gavnlig effekt på at bremse udviklingen af nærsynethed.

Hvilke faktorer kan bidrage til at forværre nærsynethed?

Der findes ingen kur mod nærsynethed, men du kan sagtens gøre noget i hverdagen for at passe på øjensundheden.

I dag er det især vigtigt at sætte grænser for aktiviteter, der giver dit barn anstrengte øjne:

  • Husk pauser fra skærmen, så øjenmusklerne får lov at slappe af.

  • Lad ikke dit barn læse eller lave anden fokuseret aktivitet i for svag belysning.

  • Sørg for, at dit barn kommer udenfor og bruger solbriller.

  • Sørg for regelmæssige synstjek.

Er der nogle aktiviteter, som har indflydelse på udviklingen af nærsynethed?

Barnets omgivelser, livsstil og aktiviteter har stor betydning for, hvordan nærsynethed udvikler sig. Forskning peger på flere faktorer:

  • Tid udendørs: Børn, der tilbringer mindre tid udenfor, har større risiko for at udvikle nærsynethed.

  • Lysniveau: Mørke omgivelser kan være med til at forværre nærsynethed.

  • Nærarbejde: Meget tid med skærme, læsning eller andet arbejde tæt på øjnene er for mange forbundet med udvikling af nærsynethed, men studierne herom er ikke entydige.

  • Byliv og boligforhold: Der ses en sammenhæng mellem nærsynethed og det at vokse op i tætbefolkede byområder.

  • Søvn: Der forskes stadig i sammenhængen mellem søvn og nærsynethed, men resultaterne er endnu ikke entydige.

Er der følgevirkninger af nærsynethed i forhold til andre sygdomme?

Svær nærsynethed øger risikoen for at udvikle grå stær, grøn stær, makulær degeneration og nethindeløsning senere i livet.

Næsten alle tilfælde af nærsynethed kan behandles med briller, kontaktlinser eller operation (kun for voksne). Men i nogle tilfælde udvikler nærsynethed sig til det, man kalder patologisk nærsynethed, og her kan der opstå mere alvorlige øjenproblemer:

  • Grå stær

  • Grøn stær

  • Optisk neuropati

  • Neo‑vaskularisering

  • Nethindeløsning

Patologisk nærsynethed betyder, at du er svært nærsynet, og at det har ført til nedbrydende forandringer bagerst i øjet. Dette kan give et varigt synstab, som ikke kan rettes med briller eller kontaktlinser.

Hvordan kan forældre støtte deres nærsynede barn?

Som forælder er det vigtigste, du kan gøre, at støtte dit barn i at følge den aftalte behandling.

For det meste handler det om at hjælpe dit barn med at bruge de briller eller kontaktlinser, som udgør selve myopibehandlingen hver dag.

Alt efter alder kan det også være en fordel, at dit barn selv lærer at tage sine kontaktlinser i og ud. Men det kræver, at barnet er gammelt og modent nok til at klare det på egen hånd.

Optikeren kan hjælpe dig med at vurdere, hvornår dit barn er klar til selv at tage ansvar for de daglige rutiner og give gode råd til, hvordan barnet bedst lærer det.

Hvilken specialist kan hjælpe med at behandle nærsynethed?

Optikeren er den vigtigste specialist, når det drejer sig om at behandle nærsynethed hos dit barn.

Som specialist i synet og øjensundhed kan optikeren konstatere de fleste øjenproblemer og hjælpe med at finde den bedste løsning med briller eller kontaktlinser til dit barn.

Når du for eksempel bestiller tid til en synstest hos Louis Nielsen, er det optikeren, der gennemfører undersøgelsen. I dialog med dig og dit barn, vurderer optikeren, hvilken behandling, der er den rette fremadrettet.

Alle nødvendige opfølgende aftaler bliver også planlagt i samarbejde med optikeren.

Måske har du også hørt om en øjenlæge. En øjenlæge er en speciallæge i øjensygdomme. Øjenlæger varetager mere komplekse øjensygdomme og kirurgi. Nærsynethed hører kun sjældent til i den kategori.

Børn under 10 år skal se en øjenlæge, før Louis Nielsen kan sælge briller eller kontaktlinser.

https://images.ctfassets.net/4p0pr2kd6ht8/5TCQfXwk81oBujjQ5em1HK/981c33c9855ada28f3e007c3be1c0959/Dk-da-author-contentful-myopia-Gitte-540x376_2x.jpg

Gitte Brink Kristensen

Klinisk fagspecialist og produktspecialist

Gitte er uddannet optometrist med mere end 10 års erfaring fra optikerforretning med en kandidat I optometri og synsvidenskab fra 2018. I dag arbejder hun som klinisk fagspecialist og produktspecialist i Louis Nielsen med speciale i kontaktlinser og brilleglas og kombinerer det med sundhedsfaglig ekspertise med passion for øjensundhed.

Måske er du også interesseret i at læse?

  • Sådan vælger du de bedste briller eller linser

    En guide til, hvad forældre skal være særligt opmærksomme på, når et nærsynet barn skal have de rigtige briller eller linser.

    Læs mere
  • Det bør forældre vide om børn og nærsynethed

    Har dit barn fået konstateret nærsynethed? Her finder du alt, du skal vide om den udbredte synstilstand, og om hvordan du støtter dit barn.

    Læs mere
  • Tre udbredte myter om nærsynethed hos børn

    Få mere at vide om de tre mest udbredte myter om nærsynethed hos børn lige her.

    Læs mere