Hvilke overfladebehandlinger skal jeg overveje til mine nye briller?
Når du skal vælge briller, giver det god mening at finde et stel, der passer til både din stil og din styrke. Men der er en ting mere, som kan forbedre dit syn og komforten ved at have briller på: overfladebehandlinger.
De er næsten ikke til at få øje på, men overfladebehandlinger kan gøre en stor forskel på, hvordan brillerne opleves, når du bruger dem.
I denne artikel finder du alt, du behøver, at vide om overfladebehandlinger, og hvordan de kan være til gavn og glæde for dig.
Hvorfor skal jeg overveje overfladebehandlinger til mine nye briller?
Formålet med overfladebehandlinger på dine brilleglas er at forbedre glassets funktion og holdbarhed. Det kan give en bedre synsoplevelse og gøre det mere behageligt for dig at bruge brillerne. Overfladebehandlingerne er lavet af tynde og næsten usynlige lag af gennemsigtige materialer, som kan placeres på enten forsiden eller bagsiden af glasset.
Glassets robusthed kan styrkes med overfladebehandinger, og de kan ændre glassets refleksion af lys eller gøre glassets overflade mere vandafvisende. Der findes forskellige overfladebehandlinger med forskellige funktioner og kvaliteter.
Hvilke overfladebehandlinger passer bedst til mig?
Nogle overfladebehandlinger er anbefalet til alle, som bruger deres briller hver dag.
Glas med antirefleks er et eksempel, som ikke kun giver et mere behageligt syn ved læsning og skærmarbejde, men som også gør dine brilleglas næsten usynlige. Din familie, venner, kollegaer og andre kan bedre se dig i øjnene, fordi glas med antirefleks ikke tager fokus fra dine øjne.
Hvis du bruger briller på arbejde eller i andre sociale sammenhænge, er det derfor en god ide at overveje glas med antirefleksbehandling.
Glas med ridsefast hærdning og vand‑ og smudsafvisende overfladebehandling er også meget populære valg. De får dine briller til at holde længere og er desuden også et prisvenligt valg.
Der er mange fordele ved overfladebehandlinger, hvis du bruger briller i løbet af dagen, når du er på farten og i gang med at være både fysisk og social aktiv.
Hvis du har særlige behov, anbefaler vi, at du taler med en optiker om, hvilke overfladebehandlinger, der passer til dine behov.
Kan jeg bruge briller uden overfladehandling?
Det er selvfølgelig muligt at bruge briller uden nogen form for overfladebehandling, men vi anbefaler det generelt ikke af flere årsager. Dit syn er mindre klart med glas uden overfladebehandling, og der er større risiko for, at glassets overflade bliver ridset.
Briller, der passer til dig og dine behov?
Lad vores eksperter hjælpe dig
Hvad er den mest almindelige overfladebehandling?
Overfladebehandlinger kan have en række forskellige formål og funktioner. De mest almindelige er:
Klart syn: Overfladebehandlinger reducerer refleksioner og blænding fra glassets overflade og lader derfor mere lys trænge igennem. Det giver et klarere og mere skarpt syn, især under skiftende og udfordrende lysforhold. Glas med antirefleks er generelt et godt valg til alle, der bruger briller hver dag.
Lang holdbarhed: Glas med ridsefast hærdning beskytter glasset mod skrammer og sikrer, at de bevarer deres synskvalitet over længere tid på trods af daglig brug og rengøring.
Nem rengøring: Overfladebehandlinger gør glasset vand‑ og smudsafvisende og derfor nemmere at rengøre, og det mindsker samtidig behovet for hyppig pudsning af dine brilleglas.
Bedre beskyttelse: Overfladebehandlinger med UV‑beskyttelse forebygger langtidsskade på øjnene forårsaget af solens UV‑stråler.
Mindre øjenbelastning: Glas med blue light filter kan være med til at forbedre synskomforten ved at reducere blænding og forstærke kontraster. Det kan være et godt valg, hvis du sidder foran skærmen og er udsat for kunstig belysning mange timer hver dag. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er noget videnskabeligt bevis for sundhedsfordelene ved brug af blue light filter.
Hvilken overfladebehandling, der er den rigtige for dig, afhænger af din livsstil og dine behov.
En faguddannet optiker kan hjælpe med at finde den helt rigtige overfladebehandling, eller kombination af overfladebehandlinger, der passer bedst til dig og din livsstil.
Hvad er tre mest populære overfladebehandlinger?
Nogle overfladebehandlinger er så praktiske og giver så god komfort, at de passer til alle, der bruger briller regelmæssigt.
Hvis du gerne vil forbedre din synsoplevelse og dine brillers holdbarhed, anbefaler vi derfor, at du overvejer en af de følgende overfladebehandlinger.
Tre af de mest populære overfladebehandlinger hos Louis Nielsen er:
UltraClear: Glas med antirefleks og ridsefast hærdning, som fjerner generende refleksioner fra glassets overflade og giver et klarere og skarpere syn.
UltraClear SuperClean: Glas med antirefleks/antiblænding og ridsefast hærdning med ekstra fordele, som sikrer, at dine glas tiltrækker mindre støv, holder sig rene i længere tid og er nemmere at rengøre.
UV‑beskyttelse: Et UV‑filter med farve, der skærmer mod solens stråler og giver dig fuld UV‑beskyttelse.
Hvad er blue light filter?
Blue light filter til briller er en speciel type overfladebehandling, der filtrerer eller reducerer mængden af blåt lys, der rammer brillebrugerens øjne.
Blåt lys er et kortbølgelængde lys, som solen udstråler, men det kommer også fra digitale skærme på computere, smartphones, tablets og andre elektroniske enheder. I de senere år er der kommet en øget fokus på og bekymring for påvirkningen fra blåt lys på øjensundheden.
Det er dog vigtigt at understrege, at undersøgelser har vist, at eksponeringen for blåt lys fra skærme er væsentligt mindre end fra naturligt dagslys, og ingen af de to er skadelige for øjnene. Blue light filter til briller er et spørgsmål om synskomfort og din personlige præference og ikke om beskyttelse mod noget, der kan være skadeligt for øjnene.
Du kan få meget mere at vide om blåt lys her.
Hos Louis Nielsen er blue light filter et gratis tilvalg til din UltraClear SuperClean overfladebehandling.
Hvordan får jeg overfladebehandlinger til mine briller?
Nogle briller har en overfladebehandling inkluderet i prisen. Mens du andre gange skal købe overfladebehandling som et ekstra tilvalg til dine nye briller.