Sådan undgår du, at dine briller dugger

Duggede glas kan være svære at undgå, men med nogle enkle tricks, kan du nemt mindske problemet.

Hvorfor dugger briller?

Duggede glas kan virkelig være generende. Det vil de fleste, der bruger briller kunne nikke genkendende til.

Men hvorfor dugger brillerne til?

Og er der noget, du selv kan gøre ved det?

Få mere at vide om de besværlige duggede briller her.

Varm luft på kolde brilleglas

Briller dugger som regel, når varm luft rammer de køligere brilleglas.

Det, der sker, er, at fugten i luften kondenserer og lægger sig som små vanddråber på de kolde glas. Og det giver det velkendte, tågede udseende.

Hvornår dugger brillerne?

Du vil typisk oplevede duggede briller i en af følgende situationer:

  1. Temperaturforskelle:

    Hvis dine briller er koldere end luften, vil fugten kondensere på glassene. Derfor dugger de især om vinteren, når man går fra kulde til varme. Et kendt irritationsmoment for alle med briller, men heldigvis findes der tricks mod dug.

  2. Høj luftfugtighed:

    Når luften er meget fugtig, eller du udånder varm og fugtig luft, øges mængden af fugt i luften, og risikoen for dug på brillerne stiger. Det var netop derfor, alle oplevede duggede briller under corona‑pandemien.

  3. Motion:

    Når du dyrker motion, bliver kroppen varm, og det skaber en større temperaturforskel mellem dine briller og omgivelserne. Det kan også give duggede glas.

Skader duggen mine briller?

Den gode nyhed er, at dug i sig selv ikke skader dine briller.

Det, der derimod kan beskadige dem, er hvis du prøver at tørre duggen væk, mens glassene ikke er rene. Hvis der sidder snavs på glassene, og du tørrer dem, kan du risikere at ridse dem.

Det samme gælder, hvis du tørrer dine briller af med en snavset klud, din trøje eller et groft stykke køkkenrulle. Det kan også give ridser.

Så du behøver ikke være bekymret for, at dug skader dine briller. Men vær omhyggelig, når du tørrer dem af.

Hvordan undgår jeg dug på mine briller?

Det kan være svært at undgå dug, men der findes flere gode måder at mindske det.

  1. Brug anti‑dug spray eller renseservietter:

    Der findes særlige sprays og renseservietter, som modvirker dug ved at danne en midlertidig dugafvisende belægning på glassene.

  2. Få tilpasset brillernes pasform:

    Hvis dine briller sidder meget tæt på ansigtet, kan det holde på den varme luft, og det øger risikoen for dug. Din optiker kan justere næsepuderne eller brillestængerne, så luften bedre kan cirkulere omkring glassene.

  3. Hold brillerne rene:

    Det er altid en god ide at holde brillerne rene, og det kan også hjælpe mod dug. Snavs og fedt på glassene kan gøre dug mere generende, så regelmæssig rengøring kan gøre en forskel.

  4. Vælg anti‑dug glas:

    Briller med indbygget teknologi mod dug, særligt udviklet til arbejde i lagre eller miljøer med store temperaturforskelle. Bemærk: kan ikke kombineres med antirefleks.

Findes der produkter, der kan modvirke, at brillerne dugger?

Det mest effektive hjælpemiddel er nok en god anti‑dug pudseklud. Den er nem at have med i lommen og giver en effektiv beskyttelse mod dug i et god stykke tid.

Har nogle briller mere tendens til at dugge?

Der er ikke rigtig nogen type briller, der er mere tilbøjelige end andre til at blive duggede. Bortset fra, som tidligere nævnt, briller, der sidder for tæt på dit ansigt.

Så hvis du oplever, at dine briller ofte dugger, kan en justering hos optikeren måske hjælpe dig.

Dugger kontaktlinser?

Nej. Kontaktlinser dugger ikke.

Så hvis du for alvor er virkelig træt af duggede briller, skal du måske drøfte muligheden for kontaktlinser med din optiker.

https://images.ctfassets.net/4p0pr2kd6ht8/6CG5jFZ1Oaaji9vzKB807M/13c17c0bef388643d7ffcc07b525de2e/AndersLindby.jpeg

Anders, Lindby

Aut. Optometrist og glasspecialist

Erfaren produktspecialist med kvalitetssikring og ofthalmiske brilleglas som speciale. Mange års arbejde som optometrist både i butik og bag linjerne har resulteret i stor viden og ekspertise indenfor produktkvalitet og ofthalmiske brilleglas, samt undervisning og formidling af disse.

Måske er du også interesseret i at læse?

  • Dine første briller:

    Hvad kan du forvente, når du får dit første par briller?

    Læs mere
  • Justering af briller ‑ gør det selv eller få hjælp?

    Justering af briller kan være besværligt, hvorfor det anbefales at få professionel hjælp.

    Læs mere
  • Rengøring og vedligeholdelse

    Det er vigtigt at tage sig af sine briller. Lær mere om rengøring og vedligeholdelse af dine briller her.

    Læs mere