Da Doug og Mary Perkins skabte Specsavers, som Louis Nielsen er en del af, tilbage i 1984, var de inspireret af én bærende idé: de ville gøre en forskel.
Dengang handlede det om kvalitet, om at tilbyde øjenpleje, der samtidig var til at betale for alle. I dag er vi committet til pleje i en bredere forstand, da vi vil forandre folks liv gennem bedre syn og bedre hørelse – fra vugge til grav. Vi har aldrig stræbt efter at blive de største på markedet inden for syn og hørelse – vi ville helt enkelt bare være de bedste.
I takt med vi er vokset med nye butikker, nye teams og kunder over hele verden, har vi aldrig mistet fokus på, hvem vi er: en familiær virksomhed, ejet og drevet af professionelle optikere, hver især committet til at yde så meget som muligt i de lokalsamfund, alle er en del af. Men vi står ikke stille. Vores fremtid bliver ikke udelukkende formet af at gøre en forskel for vores kunder. Vi skal samtidig sikre, at vi har en positiv indflydelse på de mennesker, vi samarbejder med, i de lokalsamfund, vi er en del af og på den planet, vi allesammen deler.
Kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads
Ansvar, tryghed og sammenhold er vigtigt for os. Vi er over 1000 medarbejdere, som bakker hinanden op i hverdagen. Vi sikrer den tryghed, som gør, at vi hver især kan være dygtige til vores arbejde og passe på danskernes syn. Og ansvar? Det tør vi godt give vores medarbejdere – med masser af mulighed for videreuddannelse. Alt det har resulteret i, at Louis Nielsen er kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads i 2023 på tværs af brancher. Noget vi er rigtig stolte af, og som du også kan blive en del af.
Er du blevet nysgerrig på at arbejde med os?
Har du lyst til at være med på vores mission om at gøre en forskel i folks liv gennem bedre øjensundhed? Udforsk her hvilke muligheder, vi kan tilbyde dig.
DBU ‑ vi passer på dommernes syn
Sikker dømmekraft kræver et skarpt øje på bolden, og det er her, Louis Nielsen kommer på banen. Vi er stolt officiel sponsor for DBU's dommere.
Som dommer træffer du afgørelser på et splitsekund – fra seniorbold på eliteniveau til intense opgør i U11. Det kræver et klart og præcist syn. Derfor er synet en central del af vores partnerskab. Vi sørger for at undersøge dommernes syn med vores grundige synstest med sundhedstjek og OCT.
Louis Nielsen og DBU deler visionen om at værne om de mennesker, der gør fodbolden mulig. Gennem vores partnerskab viser vi, at vi ser og værdsætter alle dommere både på store stadions og i de lokale klubber.
Nyt partnerskab fløjtet i gang
Sikker dømmekraft kræver et skarpt øje på bolden, og her kommer Louis Nielsen på banen.
Som officiel sponsor for DBU’s dommere passer vi på dommernes syn.
Læs mere her.
Selected by LykkeLiga
Selected by LykkeLiga er navnet på vores kollektion af 12 børnebriller, der er nøje udvalgt af LykkeLigas håndboldstjerner. Vores samarbejde med LykkeLiga sætter fokus på fællesskab og øjensundhed. For mange af LykkeLigas spillere er briller en nødvendighed for at kunne brilliere på håndboldbanen.
LykkeLiga har fællesskab i DNA’et præcis som vi har hos Louis Nielsen. Derfor er vi det perfekte match. Og vi er sikre på, at du også kan finde et perfekt brillematch i Selected by LykkeLiga‑kollektionen.
Blå Kors – synstest og briller til udsatte danskere
Louis Nielsen og Blå Kors hjælper i samarbejde udsatte danskere tilknyttet Blå Kors’ tilbud rundt omkring i Danmark. Vi åbner vores butikker efter lukketid og inviterer indenfor til gratis synstest med sundhedstjek og OCT og gratis briller. Fordi vi mener, at alle danskere fortjener god øjensundhed og et skarpt syn.
Danskerne, der er tilknyttet Blå Kors, er af forskellige årsager i en udsat position, hvor det kan være svært at finde det mentale og økonomiske overskud at få undersøgt synet og købe briller. Derfor hjælper vi sammen.
Vores samarbejde med Plastic Bank
Vi har indgået et samarbejde med den sociale organisation Plastic Bank for at bidrage til bekæmpelse af plastforurening i havene ved sårbare kystområder. Samarbejdet finansierer indsamlingen af mere end 340 tons plastaffald, der ellers risikerer at ende i havet. Plastic Bank samarbejder med lokale indsamlingsforeninger i Filippinerne, Indonesien, Brasilien og Egypten, hvor der ikke eksisterer organiseret infrastruktur til genbrug af store mængder plastaffald.


