Behandling af nærsynethed hos børn

Din guide til de forskellige typer af briller og kontaktlinser, der kan hjælpe nærsynede børn.

Briller og kontaktlinser, der opfylder dit barns behov

Som forælder har du en vigtig opgave i at hjælpe med at finde den løsning, der passer bedst til dit nærsynede barn.

Den bedste løsning handler ikke kun om at korrigere nærsynetheden. Briller eller kontaktlinser skal også passe til dit barns hverdag og personlige ønsker. Det er især vigtigt for børn, at synshjælpen både er praktisk og nem at bruge.

Heldigvis findes der flere forskellige typer at vælge imellem. Det giver dit barn mulighed for at finde en løsning, der både passer til deres livsstil og temperament.

I denne artikel kan du blive klogere på de forskellige typer briller og kontaktlinser, der kan hjælpe børn med nærsynethed.

Hvilke brille‑ og kontaktlinseløsninger findes der til nærsynede børn?

Grundlæggende kan nærsynede børn vælge mellem briller og kontaktlinser. De har de samme to muligheder som voksne.

  • Briller med styrke

  • Kontaktlinser med styrke

Både briller og kontaktlinser kan laves, så de korrigerer nærsynethed hos børn. Det betyder, at dit barn kan få et klart og skarpt syn med hjælp fra briller eller linser, som er tilpasset af en optiker.

Nogle tror, at kontaktlinser ikke egner sig til børn. Det kræver selvfølgelig lidt øvelse at sætte linserne i og tage dem ud, og det er vigtigt med god hygiejne. Men vores erfaring er, at mange børn fint kan bruge kontaktlinser uden problemer.

Sammen med optikeren kan du vurdere, om kontaktlinser er den rigtige løsning for dit barn.

Hvad er den bedste løsning for børn: Briller eller kontaktlinser med styrke?

Det er vigtigt at vide, at hverken briller eller kontaktlinser med styrke er 'bedre' eller 'dårligere' end den anden løsning. Begge dele kan fungere rigtig godt. Valget handler i bund og grund om, hvad dit barn foretrækker.

Alder kan selvfølgelig spille ind. Mindre børn føler sig måske ikke helt trygge ved at bruge kontaktlinser.

Men overordnet set er begge muligheder gode. Det vigtigste er, hvad dit barn føler sig bedst tilpas med.

Hvad er fordele og ulemper ved briller med styrke til nærsynede børn?

Som tidligere nævnt er både briller og kontaktlinser gode løsninger. Her ser vi nærmere på nogle generelle fordele og ulemper ved briller og kontaktlinser med styrke.

Den ene løsning er ikke bedre end den ande. De er blot forskellige produkter med forskellige praktiske egenskaber i hverdagen.

Vi starter med briller til nærsynede børn.

Briller med styrke til nærsynede børn ‑ fordele:

  • De er hurtige og nemme at tage på i løbet af dagen.

  • Det er let for børn at lære at bruge dem.

  • Det er nemt at skifte mellem forskellige briller til forskellige aktiviteter.

Briller med styrke til nærsynede børn ‑ ulemper:

  • De kan gå i stykker eller få ridser.

  • De kan være i vejen ved sportaktiviteter.

  • Nogle børn bruger dem måske for lidt, fordi de er nemme at tage af.

Hvad er fordele og ulemper ved kontaktlinser med styrke til nærsynede børn?

Kontaktlinser med styrke til nærsynede børn – fordele:

  • Børn mærker dem ikke i løbet af dagen og kan derfor øge følelsen af frihed, især ved sport.

  • Det er nemt at ændre styrke

  • Børn får sjældnere tørre øjne, som ellers ofte er grunden til, at voksne kan føle ubehag ved kontaktlinser.

Kontaktlinser til nærsynede børn – ulemper:

  • Det kræver adgang til rent vand og sæbe for at kunne håndtere linserne hygiejnisk.

  • God hygiejne er vigtig, men kan være svær for børn at lære i starten.

  • Børn har ofte brug for hjælp fra deres forældre, mens de lærer at bruge kontaktlinserne.

Hvordan kan forældre hjælpe deres børn med at vælge rigtigt mellem briller og kontaktlinser?

Det allervigtigste er at inddrage barnet.

Brillerne eller kontaktlinserne skal passe til barnets ønsker og hverdag. Det skal være nemt og praktisk at bruge dem, og barnet skal opleve, at det fungerer fint i dagligdagen.

Stil kan også spille en væsentlig rolle. Børn er mere tilbøjelige til at bruge og være glade for deres briller eller kontaktlinser, hvis de er tilfredse med, hvordan de ser ud.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at inddrage en optiker i forløbet.

Optikeren kan samtidig rådgive jer omkring valget af den bedste løsning og sørge for de nødvendige opfølgende tjek, så dit barns syn hele tiden er korrekt korrigeret.

Behandling af nærsynethed med briller og kontaktlinser ‑ hvad er det?

Nærsynethed forsvinder ikke med alderen, men den kan behandles for at bremse udviklingen i barndoms‑ og teenageårene.

Tilstanden kan kontrolleres med en særlig type brilleglas eller kontaktlinser.

Her kan du læse om de bedste løsninger indenfor behandling af nærsynethed hos børn.

Disse brilleglas og kontaktlinser korrigerer ikke kun nærsynethed ligesom traditionelle briller og linser. De behandler øjnene på en måde, der bremser forværringen af nærsynethed.

Disse brilleglas og kontaktlinser korrigerer ikke kun nærsynethed ligesom traditionelle briller og linser. De bremser også progressionen af nærsynethed mens den udvikler sig.

Forskning viser, at man ved at bruge de rigtige brilleglas eller kontaktlinser til behandling af nærsynethed faktisk kan reducere udviklikngen af nærsynethed hos børn med op til 50‑60%.1

https://images.ctfassets.net/4p0pr2kd6ht8/5TCQfXwk81oBujjQ5em1HK/981c33c9855ada28f3e007c3be1c0959/Dk-da-author-contentful-myopia-Gitte-540x376_2x.jpg

Gitte Brink Kristensen

Klinisk fagspecialist og produktspecialist

Gitte er uddannet optometrist med mere end 10 års erfaring fra optikerforretning med en kandidat I optometri og synsvidenskab fra 2018. I dag arbejder hun som klinisk fagspecialist og produktspecialist i Louis Nielsen med speciale i kontaktlinser og brilleglas og kombinerer det med sundhedsfaglig ekspertise med passion for øjensundhed.

Måske er du også interesseret i at læse?

  • Sådan vælger du de bedste briller eller linser

    En guide til, hvad forældre skal være særligt opmærksomme på, når et nærsynet barn skal have de rigtige briller eller linser.

    Læs mere
  • Det bør forældre vide om børn og nærsynethed

    Har dit barn fået konstateret nærsynethed? Her finder du alt, du skal vide om den udbredte synstilstand, og om hvordan du støtter dit barn.

    Læs mere
  • Guide: Innovative behandlinger af nærsynethed hos børn

    Briller og kontaktlinser med styrke kan korrigere dit barns nærsynethed, men nogle innovative behandlinger kan mindske udviklingen af ​​nærsynethed.

    Læs mere