Skelen er når dine øjne ikke står korrekt paralelle. Normalt retter folks øjne i samme retning på samme tid. Men hvis du har skelen, retter det ene øje (eller begge) sig i anden retning. Det kan give synsproblemer.
For at forstå skelen er det en fordel at kende til de 6 vigtigste øjenmuskler.
Skelen, også kaldet strabismus, er et problem med ét eller begge øjne, hvor de ikke står paralelle i forhold til hinanden. Det er hyppigere hos børn, men kan også ramme voksne.
Der findes flere betegnelser for skelen/strabismus. Nogle kalder det "skeløjet" eller at øjet "drejer". Man forveksler ofte skelen med "dovent øje" – de kan ligne hinanden, men er to forskellige tilstande.
Hos børn begynder skelen som regel, før de er fem år. Det er ofte relateret til synsproblemer som nærsynethed eller langsynethed – øjet forsøger muligvis at kompensere for det. Der kan også være andre årsager. Hos helt små babyer (før 3 måneder) er skelen ret almindeligt og plejer ikke at være noget at bekymre sig om. Men hvis skelen fortsætter derefter, så kontakt dit barns praktiserende læge eller øjenlæge for at få dem undersøgt.
Hos voksne er skelen ofte forbundet med helbredsproblemer. Nogle får det efter fx et slagtilfælde eller en fysisk skade. Skelen kan starte i alle aldre.
Man forveksler ofte skelen med dovent øje (amblyopi). Selvom de kan ligne hinanden, er det to forskellige tilstande.
Lad os hjælpe med at passe på dit syn
Se mereVi ser mennesker med skelen i vores butikker hver dag. I denne korte forklaringsvideo forklarer en af vores optometrist mere om årsagerne til skelen, symptomerne og nogle af de vigtigste behandlingsmuligheder.
Der findes flere typer skelen, afhængig af hvilken retning øjet/øjnene skeler. Exotropia (øjet peger udad) og esotropia (øjet peger indad) er de mest almindelige. Her kan du se, hvordan forskellige typer skelen ser ud.
Skelen (Strabismus) – fejlstillede øjenmuskler
Exotropia – når øjet er rettet udad
Esotropia – når øjet er rettet indad
Hypertropia – når øjet er rettet opad
Hypotropia – når øjet er rettet nedad
Cyclotropia – når øjet er roteret/har torsion
Det mest åbenlyse tegn på, at en person har skelen, er, at personens øjne ikke står paralelle/korrekt. Det kan være konstant, eller det kan komme og gå. Dog kan skelen være diskret, og det er ikke altid muligt at se det, blot ved at kigge.
Symptomer på skelen er ens hos børn og voksne. Den største forskel er, at voksne ofte er mere opmærksomme på ændringer i deres syn. I modsætning til helt små børn kan de også lettere beskrive deres symptomer. Her er nogle af hovedsymptomerne på skelen.
Øjne, der ikke er på linje/paralelle. Ét eller begge øjne kan dreje indad (esotropi), udad (exotropi), opad (hypertropi), nedad (hypotropi) eller være roteret (cyklotropi).
Hovedstilling. Personer, der har skelen, kan tilte hovedet for at forsøge at justere deres syn.
Ændringer i synet. Personer med skelen kan opleve dobbeltsyn, sløret syn eller problemer med at vurdere dybde. Voksne opdager oftere disse ændringer selv. Hos små børn bliver skelen ofte først bemærket på fotos.
Fornemmelser i øjnene. Nogle oplever en følelse af svaghed eller træk omkring øjnene.
At lukke øjet. Nogle gange synes personer, der har skelen, at det hjælper at lukke det øje, der skeler, for at kunne fokusere på ting.
Det er ikke altid klart præcis, hvorfor én person udvikler skelen. Nogle er født med det, andre får det senere i livet. Nogle gange arves det (skelen i familien), men andre gange er der ingen åbenlys grund til, at personen har skelen. Her er de almindelige årsager til skelen hos børn og voksne.
Synsproblemer: Børn kan udvikle skelen, fordi de forsøger at kompensere for et synsproblem. Hvis et barn har nærsynethed, eller langsynethed eller endda astigmatisme (bygningsfejl), kan det ene øje dreje sig for at hjælpe med at fokusere på et sløret billede.
Infektioner: Infektioner, såsom mæslinger, meningitis eller andre virusinfektioner.
Problemer med øjenmusklerne: Nogle gange kan problemer med barnets øjenmuskler være årsagen til skelen. Læs mere om øjets anatomi.
Genetiske tilstande: Nogle genetiske tilstande, herunder Downs syndrom og Noonan‑syndrom, kan gøre det mere sandsynligt, at et barn får skelen.
Arveligt: Nogle gange kan skelen være arveligt. Forskning viser, at lidt over 30% af personer med skelen har en nær slægtning, som også har skelen.
Børn med tilstande som cerebral parese eller hydrocephalus kan udvikle skelen.
Skader: Du kan udvikle skelen efter en skade på øjet eller hovedet, som beskadiger dine øjenmuskler eller nerver.
Slagtilfælde: Forskning viser at over 16% af overlevere efter slagtilfælde kan udvikle skelen. Slagtilfældet kan forårsage skade på dine øjenmuskler eller nerver, hvilket resulterer i skelen.
Andre tilstande: En håndfuld andre tilstande kan forårsage skelen hos voksne, herunder Graves' sygdom, neurologiske tilstande og diabetes. Læs mere om diabetisk retinopati.
Barn med skelen i ét øje eller begge øjne
At have skelen kan være udfordrende, især for børn. Det kan påvirke, hvordan de bliver behandlet af deres jævnaldrende, og gøre det sværere at se tydeligt i skolen. Det kan føre til frustrationer og/eller indlæringsvanskeligheder. Behandlinger mod skelen er ofte meget effektive, især hvis de sættes i gang tidligt. Hvis du er bekymret for dit barns øjne, er det en god idé at bestille en undersøgelse hos en øjenlæge.
Se mereSkelen (strabismus) diagnosticeres ved en øjenundersøgelse. Hos Louis Nielsen bruger en optometrist forskellige metoder til at stille diagnosen.
Medicinsk anamnese: En optometrist vil spørge ind til dine eller dit barns symptomer og også om der er familiebaggrund for at skele. Der kan også blive spurgt til relaterede symptomer, som hovedpine eller dobbeltsyn.
Generel undersøgelse: En optometrist undersøger øjet for at se, om der er tydelige tegn på skelen eller andre uregelmæssigheder.
Prismer: Du eller dit barn vil få særlige briller på, så en optometrist kan tjekke synsretningen. Der kan anvendes tests som Krimsky eller cover test med prismestav.
Stereopsis test: Personer med skelen kan have svært ved at vurdere dybde (hvor langt væk 3D‑objekter er). Der findes flere stereopsis tests, hvor du bliver bedt om at se på billeder eller prikker og sige, hvad du kan se.
Cover test: Du eller dit barn fokuserer på et objekt, mens det ene øje er dækket til. En optometrist observerer, hvordan det udækkede øje bevæger sig for at finde tegn på skelen.
Lysrefleks‑test: I denne test skal du kigge direkte på et lyspunkt. Hvis synsretningen er korrekt, vil lyset blive reflekteret lige tilbage; hvis ikke, vil lyset ikke være symmetrisk.
Synsstyrketest: Dit afstands‑ og nærsyn tjekkes ved hjælp af en Snellen‑tavle. En optometrist sætter forskellige linser foran dine øjne for at finde den rigtige styrke.
Der er forskellige behandlinger mod skelen, alt efter årsagen. Hvis du eller dit barn ser ud til at skele, vil optometristen lave nogle enkle, smertefri undersøgelser for at finde ud af mere om skelen og dets mulige årsager. Derefter vil optikeren henvise dig til øjenlæge og sammen med dig vil øjenlægen udarbejde en behandlingsplan mod skelen.
Det er meget vigtigt at få behandlet skelen, fordi det ikke går væk af sig selv, og der findes ingen 'husråd', der kan løse det. Hvis det ikke bliver behandlet, kan det blive værre og føre til langvarige synsproblemer. Her er nogle almindelige behandlinger mod skelen.
Briller mod skelen: Korrigerende briller mod skelen kan hjælpe ved skelen, hvis årsagen er et synsproblem, såsom myopi (nærsynethed). Når man bruger briller mod skelen, behøver øjnene ikke arbejde så hårdt for at fokusere, så de begynder at rette sig ind. Optikeren (optometristen) kan også ordinere særlige prismebriller, som er designet til at bryde lyset for det skelende øje, hvilket kan gøre det lettere at se.
Øjenøvelser mod skelen: Øvelser som blyantøvelser (at føre en blyant langsomt mod næsen) eller skift mellem nær‑ og fjernfokus kan hjælpe med at forbedre øjnenes samarbejde og muskelkontrol hos personer med skelen.
Injektioner: Injektioner i øjenmusklen kan også hjælpe på kort sigt ved at svække musklerne, så øjet kan rette sig ind.
Operation: Operation kan være en mulighed, hvis de andre behandlinger ikke hjælper det skelende øje. Operationen indebærer at flytte de muskler, der styrer øjet, så det kan rette sig ind, som det skal.
Øjenlap: En øjenlap sættes over det ikke skelende øje. Det 'træner' det svagere øje til at arbejde mere, hvilket kan hjælpe med at løse det underliggende problem.
Selvom det afhænger af de underliggende årsager, er behandling af tilstanden "skelen" ofte meget effektiv. Hvis "skelen" udvikler sig i de tidlige barneår, og barnet får behandling tidligt, kan problemet som regel løses, og barnet vil få godt syn.
Derfor er det så vigtigt at få børns øjne tjekket tidligt. Hvis du bemærker symptomer på "skelen" hos et barn over tre måneder, så tal med jeres praktiserende læge eller bestil en tid hos en øjenlæge.
Nej – det er en almindelig misforståelse, at et dovent øje er det samme som skelen eller at skele. "Dovent øje", også kendt som amblyopi, opstår, når synet ikke udvikler sig korrekt. Skelen er en tilstand, hvor øjnene er rettet i forskellige retninger.
Nej, skelen går ikke væk af sig selv. Hvis du er bekymret for dit eller dit barns øjensundhed, bør du kontakte din læge eller gå til en øjenlæge. Behandlinger for at skele kan ofte løse problemet, men de er mere effektive, jo tidligere problemet bliver vurderet af en specialist.
Ja, strabismus er et andet udtryk for skelen. Folk bruger nogle gange også udtryk som "krydsede øjne" eller at øjet "drejer". Det er ikke medicinske termer, men din optometrist/lægen vil forstå, hvad du mener.
Hvis dit barn modtager behandling for skelen, er udsigterne som regel meget gode, og de vil ofte få et godt syn. Ofte kan en kombination af briller til korrektion af skelen, øjenøvelser eller en øjenlap løse problemet. Hvis det derimod ikke behandles, vokser børn ikke altid fra skelen, og have det resten af livet.
Nej, man behøver ikke altid operere. Ofte kan simple og ikke‑invasive behandlinger som øjenøvelser eller briller mod skelen løse problemet. Der kan dog være situationer, hvor operation er den eneste mulighed. For eksempel, hvis skelen skyldes et problem med en af øjenmusklerne, kan operation være den eneste måde at "rette" problemet på.
Ja, selvom det er mindre almindeligt end hos børn, kan voksne godt udvikle en skelen. Nogle af de mest almindelige årsager er slagtilfælde, øje‑ eller hovedskader og visse sygdomme såsom diabetes.
Ja, det kan den potentielt. Studier [https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10136741] har vist, at mennesker med skelen kan have lavere selvværd og opleve socialt stigma. Børn med skelen kan også have svært ved at læse og skrive, fordi de ikke ser lige så klart, hvilket kan føre til indlæringsproblemer i skolen. Derfor er det så vigtigt at få problemet behandlet tidligt.
Hvis skelen ikke behandles, kan det forværres over tid og føre til varige synsproblemer. Hjernen kan begynde at ignorere signaler fra det påvirkede øje, så synet bliver dårligere. Det kan give problemer med at opfatte dybde. De kan også opleve dobbeltsyn, hvilket kan gøre aktiviteter som bilkørsel, læsning eller visse typer arbejde sværere. Derudover kan de få sociale og følelsesmæssige problemer.
Har du bemærket en ændring i dit syn? Uanset om det er noget nyt eller noget, der har generet dig i et stykke tid, er vi her for at hjælpe.
Røde øjne kan være et tegn på irritation, betændelse, infektion eller allergi.
Læs mere
Rindende øjne opstår, hvis der produceres for mange tårer
Læs mere
En synstest med sundhedstjek hjælper med at sikre, at dine øjne er sunde, og at du ser så klart som muligt.
Læs mereCleveland Clinic (2023) Skelen (øjenfejlstilling). Tilgængelig på: https://my.clevelandclinic.org/health/diseases/strabismus‑eye‑misalignment
Huang, T. og Pineles, S. (2023) Skelen og psykiatriske lidelser hos børn: En litteraturgennemgang. Tilgængelig på: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10136741/
NHS (2025)squint. Tilgængelig på: https://www.nhs.uk/conditions/squint/
NICE (2024)squint hos børn. Tilgængelig på: https://cks.nice.org.uk/topics/squint‑in‑children/
Rowe, F. (2009) Profilen af skelen hos personer, der har overlevet et slagtilfælde. Tilgængelig online: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19521433/
Sanchez, M. og Whitman, M. (2023) Genetik ved skelen. Tilgængelig online: https://www.frontiersin.org/journals/ophthalmology/articles/10.3389/fopht.2023.1233866/full
