Diabetisk retinopati

Hvad er diabetisk retinopati?

Diabetisk retinopati er en øjensygdom, som kan opstå, hvis du har diabetes. Over tid kan forhøjet blodsukker beskadige de små blodkar bag i øjet og påvirke, hvor godt du ser.

I starten mærker du måske ingen ændringer i dit syn. Men hvis tilstanden ikke bliver behandlet, kan diabetisk retinopati forværres og i værste fald føre til varigt synstab.

Din optiker vil kunne opdage tegn på diabetisk retinopati ved en synstest med sundhedstjek – og der findes behandling, hvis det er nødvendigt.

Uanset om du lige har fået konstateret diabetes eller har haft det i et stykke tid, er det vigtigt at få regelmæssige synstests med sundhedstjek, så du kan beskytte dit syn.

1 ud af 4
Nethinde
Nethinden er den lysfølsomme hinde bagest i dit øje. Det er her billeder dannes. Diabetisk retinopati opstår, når forhøjet blodsukker beskadiger de små blodkar i dette område.
2 ud af 4
Beskadigede blodkar
Disse blodkar kan svulme op, lække eller blive tilstoppede. Hvis de ikke forsyner nethinden med tilstrækkelig ilt, kan dit syn over tid blive sløret eller mørkere.
3 ud af 4
Makulært ødem
Hævelse i makula, den del af nethinden, du bruger til at se skarpt og i detaljer med. Det er en af de hyppigste årsager til synsproblemer hos personer med diabetisk retinopati.
4 ud af 4
Blødning i glaslegemet
Der kan dannes nye, skrøbelige blodkar, som kan bløde ind i glaslegemet – den klare gelé, der fylder øjet. Det kan give pludselige flydende pletter i synsfeltet eller i værste fald føre til synstab på det pågældende øje.

Hvad er symptomerne på diabetisk retinopati?

I de tidlige faser påvirker diabetisk retinopati måske slet ikke dit syn. Derfor opdager mange først, at der er et problem, når tilstanden er fremskreden.

Hvordan ser diabetisk retinopati ud?

Når symptomer opstår, kan de variere alt efter hvilken del af øjet, der er påvirket. Du kan opleve:

Sløret syn
Flyvende fluer og lysglimt eller spindelvævslignende former i dit synsfelt
Pletvise eller manglende områder i dit syn
Tunnelsyn , hvor dit sidesyn begynder at indsnævres
Vanskeligheder ved at se om natten
Lysringe omkring lyskilder
Farver, der virker matte eller udvaskede

Disse symptomer kan komme og gå, eller gradvist blive værre over tid.

I fremskredne tilfælde kan der opstå pludseligt synstab, især hvis der er blødning inde i øjet, eller hvis nethinden løsner sig. Det er sjældent, men alvorligt.

Oplever du nogle af disse ændringer, er det vigtigt at bestille en synstest med sundhedstjek for diabetes forandringer i øjet så hurtigt som muligt. Tidlig behandling kan være med til at beskytte dit syn.

Typer af diabetisk retinopati

Diabetisk retinopati inddeles normalt i to hovedtyper. Det afhænger af, hvor fremskreden tilstanden er, og hvilke forandringer, der sker i øjet.

Non‑proliferativ diabetisk retinopati (NPDR)

Dette er den tidlige fase. Små blodkar i nethinden bliver beskadigede og begynder at lække væske eller blod. I milde tilfælde er kun få kar påvirkede. I moderate til svære tilfælde er der mere udbredt hævelse, blødning og skade.

NPDR forårsager ikke altid mærkbare symptomer, men det kan udvikle sig over tid, især uden regelmæssige synstests med sundhedstjek.

Proliferativ diabetisk retinopati (PDR)

Dette er den mere fremskredne fase. Kroppen forsøger at kompensere for skaderne ved at danne nye blodkar, men de er skrøbelige og tilbøjelige til at lække. Blødning kan føre til dannelse af arvæv, som kan trække i nethinden og i værste fald forårsage en nethindeløsning. Uden behandling kan PDR føre til alvorligt synstab eller i sidste ende permanent blindhed.

Diabetisk makulopati

Diabetisk makulaødem (DMO) kan udvikle sig samtidig med begge typer. Det opstår, når væske ophobes i makula – den del af nethinden, der står for det skarpe, centrale syn. Det kan give sløret syn og kræver opfølgning eller behandling.

Hvad er stadierne af diabetisk retinopati?

Diabetisk retinopati udvikler sig gradvist. Jo længere du har haft diabetes, og jo sværere det er at holde dit blodsukker stabilt, desto større er risikoen for, at tilstanden forværres.

Sådan forløber det typisk

Baggrundsretinopati: Dette er det tidligste stadie. Små udposninger dannes i nethindens blodkar. Du vil som regel ikke mærke nogen symptomer, men ændringerne kan opdages ved en rutinemæssig synstest med sundhedstjek.
Præproliferativ retinopati: Flere blodkar påvirkes, og nogle kan blive tilstoppede. Dette stadie giver ikke altid synsproblemer, men det kræver tæt opfølgning og kontrol.
Proliferativ retinopati: Der dannes nye blodkar for at kompensere for skaderne, men de er skrøbelige og kan lække. Dette stadie indebærer en øget risiko for alvorligt synstab.
Diabetisk makulaødem: Det kan forekomme i alle stadier. Her siver væske ind i makula — den del af nethinden, der står for det skarpe, centrale syn. Det får området til at svulme op og kan sløre dit syn.

Med regelmæssige øjenundersøgelser for diabetes kan disse ændringer ofte opdages tidligt og behandles, før de begynder at påvirke dit syn.

Hvad forårsager diabetisk retinopati?

Diabetisk retinopati opstår, når høje blodsukkerniveauer skader de små blodkar i nethinden – den del af dit øje, der registrerer lys og sender signaler til hjernen.

Over tid kan forhøjet blodsukker få disse kar til at svulme op, lække eller tilstoppe. Det betyder, at nethinden ikke får den ilt, den har brug for, og det kan føre til synsproblemer.

Du har større risiko for at udvikle diabetisk retinopati, hvis dit blodsukker ikke er velreguleret. Men andre ting som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, og hvor længe du har haft diabetes, spiller også en rolle.

Hvem har størst risiko for diabetisk retinopati?

Alle med diabetes, type 1 eller type 2, kan få diabetisk retinopati. Din risiko stiger, jo længere du har haft tilstanden, især hvis dit blodsukker har været svært at styre.

Andre faktorer, der øger din risiko, er

Forhøjet blodtryk, som kan belaste blodkarrene i dine øjne
Højt kolesterol, som påvirker blodgennemstrømningen og iltforsyningen til nethinden
Rygning, som nedsætter blodcirkulationen og kan forværre skader på blodkarrene
Graviditet, hvor hormonelle ændringer midlertidigt kan øge risikoen for øjenkomplikationer
Manglende synstests med sundhedstjek, så tidlige tegn bliver overset uden regelmæssige undersøgelser

Hvis du lever med diabetes, er regelmæssige synstests med sundhedstjek for diabetes vigtige. De gør det muligt at opdage forandringer tidligt, ofte før du selv bemærker ændringer i dit syn.

Du kan også reducere din risiko ved at holde dit blodsukker, dit blodtryk og dit kolesterol på et sundt niveau og ved at få foretaget regelmæssige synstests med sundhedstjek mindst én gang om året.

Hvordan undersøges og diagnosticeres diabetisk retinopati?

Under din synstest med sundhedstjek vil din optiker tale med dig om din øjensundhed. Du vil få spørgsmål om, du har lagt mærke til eventuelle ændringer, og hvordan din diabetes bliver håndteret. Det hjælper os med at forstå din risiko og afgøre, hvilke undersøgelser, der er relevante for dig.

Herefter gennemfører vi en række smertefri undersøgelser for at lede efter tidlige tegn på diabetesrelaterede øjenproblemer.

Synstest

Du vil blive bedt om at læse bogstaver på en tavle, en såkaldt Snellen‑tavle, så vi kan tjekke, hvor skarpt du ser, og opdage eventuelle ændringer siden dit sidste besøg.

Tonometri

Denne test måler trykket inde i dit øje (intraokulært tryk), hvilket kan være med til at opdage andre diabetesrelaterede øjenproblemer.

Digital fotografering af nethinden

En hurtig, smertefri fotografering, der tager højopløselige billeder af nethinden (bagsiden af dit øje) for at opdage selv små ændringer i blodkarrene.

OCT‑scanning (optisk kohærenstomografi)

Denne avancerede undersøgelse tager 3D‑scanning af din nethinde for at kontrollere for hævelse eller skade helt ned i detaljen. Læs mere om OCT‑scanningen.

Hvis vi finder tegn på diabetisk retinopati eller diabetesrelateret makulaødem (DMO), vil vi forklare, hvad der sker, anbefale de næste skridt og henvise dig til øjenlæge.

Disse undersøgelser er hurtige, enkle og en af de bedste måder til at hjælpe med at beskytte dit syn på.

Behandling af diabetisk retinopati

Hvis diabetisk retinopati opdages tidligt, behøver du måske ikke behandling med det samme, men regelmæssige synstests med sundhedstjek er altid nødvendige for at holde øje med udviklingen.

Hvis du har lagt mærke til ændringer i dit syn såsom sløret syn, flyvende fluer, eller at du har svært ved at se klart, så læs vores guide til, hvorfor dit syn måske bliver dårligere.

Den rigtige behandling afhænger af stadiet og den type retinopati, du har. Din øjenspecialist vil forklare dine muligheder og besvare eventuelle spørgsmål.

Hvordan behandles diabetisk retinopati?

Du kan blive henvist til en øjenlæge, hvis der er behov for en af følgende behandlinger:

Laserbehandling: Laserbehandling forsegler lækkende blodkar og forhindrer, at der vokser nye. Det er med til at beskytte nethinden og mindske risikoen for yderligere synstab.
Der er to hovedtyper: Fokal laser fotokoagulation – målrettet et afgrænset berørt område
Panretinal laser fotokoagulation – behandler større dele af nethinden

Behandlingen foregår ambulant og under lokalbedøvelse. Dine pupillerne bliver dilaterede med øjendråber, og en særlig linse hjælper med at holde øjet åbent under behandlingen. Du kan mærke en let prikkende fornemmelse nogle steder, men de fleste oplever ikke, at det gør ondt. Selve behandlingen tager typisk 20–40 minutter.

Efter behandlingen kan synet være sløret i nogle timer, og du vil være mere lysfølsom. Tag derfor solbriller med, og sørg for at have en, der kan køre dig hjem. Det kan kræve flere behandlinger, og der kan gå nogle måneder, før den fulde effekt kan mærkes.
Øjeninjektioner: Injektioner, kaldet anti‑VEGF‑behandling, hjælper med at reducere hævelse i makula og hæmme dannelsen af unormale blodkar.

Injektionen gives i øjet under lokalbedøvelse med en meget tynd nål. I starten kan der være behov for månedlige behandlinger, som senere kan blive færre, når tilstanden er stabil. Mulige bivirkninger kan omfatte flyvende fluer i synsfeltet, let irritation eller rindende øjne. Behandlingen er generelt sikker og kan forbedre synet hos mange.
Øjenkirurgi (vitrektomi) I mere fremskredne tilfælde kan der være behov for kirurgi for at fjerne blod eller arvæv inde i øjet. Det kaldes en vitrektomi.

Indgrebet foregår typisk i lokalbedøvelse og med let beroligende medicin. Du kan som regel tage hjem samme dag eller dagen efter og skal bære øjenklap i nogle dage. Det kan tage flere måneder, før dit syn stabiliserer sig.

Selvom der er en lille risiko for komplikationer som infektion eller nethindeløsning, betragtes operationen som sikker og kan forbedre eller stabilisere synet hos de fleste patienter.

Kan diabetisk retinopati forebygges?

Du kan ikke altid forhindre diabetisk retinopati, men der er meget, du selv kan gøre for at mindske din risiko og bremse udviklingen. God regulering af din diabetes og regelmæssige synstests med sundhedstjek gør en reel forskel.

Her er seks ting, der hjælper med at passe på dine øjne:

Hold dit blodsukker stabilt: Jo bedre reguleret blodsukker, desto mindre er risikoen for skader på blodkarrene i dine øjne.
Hold øje med dit blodtryk. Forhøjet blodtryk belaster de sarte blodkar i nethinden.
Vær opmærksom på dit kolesterol. Forhøjet kolesterol kan påvirke blodtilførslen til dine øjne.
Undgå rygning. Rygning nedsætter blodcirkulationen og fremskynder skader på blodkarrene.
Følg dine diabeteskontroller. Det omfatter fodtjek, blodprøver og andre regelmæssige helbredstjek.
Få regelmæssige synstests med sundhedstjek. En årlig øjenundersøgelse eller screening for diabetes gør det muligt at opdage forandringer tidligt, når behandling virker bedst.

Selv hvis du allerede har tidlige tegn på diabetisk retinopati, kan disse tiltag stadig hjælpe med at forhindre, at det bliver værre.

Kørsel og diabetisk retinopati

Diabetisk retinopati, især i de senere stadier, kan påvirke din evne til at køre bil sikkert. I de tidlige stadier mærker du ofte ikke ændringer i synet, men i mere fremskredne tilfælde kan der opstå sorte pletter, sløret syn eller nedsat perifert syn. Det kan gøre det sværere at orientere sig i trafikken.

Her er det vigtigste, du skal være opmærksom på:

Synets betydning

Ændringer i dit syn kan påvirke din reaktionstid, hvor tydeligt du ser skilte og andre trafikanter, og din evne til at vurdere afstand og bevægelse. Det gælder især i dårligt lys eller ved kørsel om aftenen og natten.

Kørekortskrav til synet

Der er regler om syn og kørsel. Hvis dit syn ikke opfylder disse krav, bør du stoppe med at køre bil.

Du skal også overveje nedenstående inden du fortsat kører bil, hvis:

Du har fået laserbehandling i begge øjne
Du har proliferativ retinopati
Du er blevet rådet til at stoppe med at køre efter en screening af øjnene eller et hospitalsbesøg

Konsultation hos øjenlæge

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du stadig opfylder synskravene for at køre, så tal med din læge, optiker eller øjenlæge. De vil vurdere dit syn og vejlede dig om, hvad du skal gøre.

Støtte og næste skridt

Hvis du ikke længere kan køre, er der andre måder at komme sikkert rundt på, f.eks. offentlig transport, taxaer eller lokale støttetiltag. Øjenforeningen tilbyder også nyttig rådgivning.

Du kan også læse mere om kørsel med øjenlidelser.

Ofte stillede spørgsmål om diabetisk

Kunne det være noget andet?

Makuladegeneration: Denne aldersrelaterede tilstand påvirker den centrale del af dit syn og gør det sværere at se fine detaljer eller læse. Læs mere om makuladegeneration.
Grå stær: Grå stær kan få dit syn til at virke sløret eller mat, især i stærkt lys eller om natten. Læs mere om grå stær.
Astigmatisme (bygningsfejl): Årsagen til astigmatisme (bygningsfejl) er, at hornhinden er uregelmæssigt formet. Det kan få dit syn til at virke sløret eller forvrænget på alle afstande. Læs mere om astigmatisme (bygningsfejl).
Langsynethed (hyperopi): At være langsynet kan gøre synet på nært hold sløret, især hvis du er under 40 år.
Læs mere om langsynethed.
Nærsynethed (myopi): Nærsynethed (myopi) får fjerne genstande til at se slørede ud, mens synet tæt på forbliver klart. Læs mere om nærsynethed.
Sløret syn: Sløret syn kan skyldes mange ting, fra brydningsfejl til helbredstilstande som diabetes eller forhøjet blodtryk. Læs mere om sløret syn.

Anders, Lindby

Aut. Optometrist og glasspecialist

Erfaren produktspecialist med kvalitetssikring og ofthalmiske brilleglas som speciale. Mange års arbejde som optometrist både i butik og bag linjerne har resulteret i stor viden og ekspertise indenfor produktkvalitet og ofthalmiske brilleglas, samt undervisning og formidling af disse.

Lad os hjælpe med dit syn

Har du bemærket en ændring i dit syn? Uanset om det er noget nyt eller noget, der har generet dig i et stykke tid, er vi her for at hjælpe.

Bestil en synstest med sundhedstjek

Få mere at vide

Alle øjentilstande
Læs mere om alle øjentilstande
Se alle
Bestil synstest
Bestil synstest hos din lokale Louis Nielsen butik
Bestil synstest
Alt om synstests
Alt du skal vide for at få dine øjne undersøgt
Få mere at vide

Kilder vi har brugt

Alqahtani, A.S., Alshareef, W.M., Aljadani, H.T., Hawsawi, W.O. og Shaheen, M.H. (2025). Effektiviteten af kunstig intelligens i screeningen for diabetisk retinopati: en systematisk gennemgang og meta‑analyse. International Journal of Retina and Vitreous, [online] 11(1). doi:https://doi.org/10.1186/s40942‑025‑00670‑9.

Elghzali, A., Swami, V., Hossain, M.D., Jones, G., J. Tyler Babek, Hemmerich, C., Howard, H., Himes, S., Cox, J., Ford, A.I. og Vassar, M. (2025). En systematisk gennemgang og meta‑analyse, der vurderer mangfoldighed og repræsentation i kliniske forsøg om diabetisk retinopati i USA. Ophthalmic Epidemiology, s. 1–11. doi:https://doi.org/10.1080/09286586.2025.2457620.

Li, G., Wang, L. og Feng, F. (2025). En systematisk meta‑analyse af prævalensen af diabetisk retinopati. Technology and Health Care. doi:https://doi.org/10.1177/09287329241295877.

bestpractice.bmj.com. (u.å.). Diabetisk retinopati ‑ symptomer, diagnose og behandling | BMJ Best Practice. [online] Tilgængelig på: https://bestpractice.bmj.com/topics/en‑gb/532.

Shukla, U.V. og Tripathy, K. (2023). Diabetisk retinopati. [online] PubMed. Tilgængelig på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK560805/.

Hvad er diabetisk retinopati?