Hvordan kan du forebygge udviklingen

af nærsynethed hos dit barn?

Regelmæssige øjenundersøgelser er vigtige for at opdage og behandle nærsynethed så tidligt som muligt. Det giver barnet de bedste forudsætninger for sunde øjne og et godt syn på lang sigt.

Over 20 procent af verdens befolkning er nærsynede, viser tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) (https://www.who.int/initiatives/specs‑2030). Nogle børn har dog større risiko for at udvikle nærsynethed end andre.

Hvis barnets forældre er nærsynede, øges risikoen. Hvis barnet ikke tilbringer nok tid udendørs, øges risikoen. Og hvis barnet bruger for meget tid på næraktiviteter såsom at læse eller at bruge en smartphone, kan risikoen være øget.

Det er dog vigtigt, at du som forælder ved, at risikoen for, at dit barn udvikler nærsynethed, er relativt lav. Men det er værd at være opmærksom på tegnene og på de potentielle konsekvenser af udvikling af nærsynethed hos dit barn.

Hvilke risici er der forbundet med udviklingen af nærsynethed hos et barn?

Først og fremmest er det vigtigt at vide, at jo tidligere nærsynetheden begynder, desto større er risikoen for at få en høj grad af nærsynethed, forklarer Henrik Laursen, Head of Professional Advancement hos Louis Nielsen A/S.

"Selv med indgriben vil de fleste børn udvikle en eller anden form for progression i deres nærsynethed. Men behandling bremser udviklingen og forbedrer prognosen", siger Henrik.

Derudover peger Henrik på, at der forbundet med nærsynethed er en øget risiko for at udvikle øjensygdomme såsom nethindeløsning og grøn stær, der alle kan føre til permanent synstab. Disse sygdomme vil dog i de fleste tilfælde udvikle sig i en højere alder.

Endelig kan nærsynethed begrænse, hvilke uddannelser og erhverv, et barn kan påtage sig senere i livet.

"Ønskes man at gøre karriere indenfor militæret eller luftfart, kan nærsynethed begrænse ens muligheder her. Som forælder ville jeg dog være mere optaget af barnets muligheder i livet frem for øjensygdom sent i livet", siger Henrik.

Hvordan kan du vurdere, om dit barn lider af nærsynethed?

Henrik forklarer, at nærsynethed kan opstå på næsten ethvert tidspunkt i livet af forskellige årsager. De fleste børn med myopi begynder at bliver nærsynede, når de er mellem seks og ti år.

Som forælder er der flere tegn på, du kan holde øje med, hvis du har mistanke om, at dit barn er nærsynet.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan det at sidde for tæt på fjernsynet eller at holde en bog for tæt på være et tegn på, at et barn er ved at udvikle nærsynethed.

En øjenlæge vil være i stand til at hjælpe. Bestil en tid og gå til en øjenundersøgelse hos en øjenlæge så snart som muligt.

Tegn på nærsynethed, der indikerer, at dit barn har brug for en øjenundersøgelse:

  • Gnider sig i øjnene, kniber øjnene sammen, lukker det ene øje for at se, eller har svært ved at se på tavlen i klassen.

  • Sidder for tæt på TV'et, har hovedpine og kniber øjnene sammen.

  • Holder en bog for tæt på til at kunne se den tydeligt eller har det svært med at præstere i skolen.

Regelmæssige øjenundersøgelser er vigtige for at opdage og i givet fald behandle nærsynethed så tidligt som muligt og derved give barnet de bedste forudsætninger for sunde øjne og et godt syn på lang sigt.

Øjenundersøgelser er meget vigtige for at afgøre, om dit barn lider af nærsynethed. Børn er gode til at tilpasse sig og skjule ting. Det gælder også for nærsynethed hos børn, forklarer Henrik, Head of Professional Advancement hos Louis Nielsen A/S.

"Ved en øjenundersøgelse, der er designet til børn, vil man ikke se bogstaver, men snarere figurer. Ved at bruge andre måder kan vi estimere synet afhængig af barnets alder", siger Henrik.

Læs mere om synstest

Lad vores specialister hjælpe dig

Hvordan kan du forebygge udviklingen af nærsynethed hos dit barn?

Ifølge Verdenssunhedsorganisationen (WHO) er der flere ting, som du kan gøre for at beskytte dit barns øjne og forebygge udviklingen af nærsynethed.

Få foretaget regelmæssige øjenundersøgelser:

  • Tilbring mindst 90 minutter udendørs hver dag

  • Hold regelmæssige pauser under næraktiviteter

  • Brug briller som anvist af øjenlægen

Hvordan kan du behandle nærsynethed hos dit barn?

At opdage nærsynethed tidligt er afgørende for at bremse udviklingen senere i livet. Ifølge Henrik vil den rette behandling, for eksempel briller, baseret på dit barns individuelle behov, typisk reducere udviklingen med 50 procent.

"Hvis dit barn har minus to, som ser ud til at blive minus otte som voksen, vil vi forvente, at de lander på minus fire til minus fem i stedet", siger Henrik.

I øjeblikket er der flere muligheder for at gribe ind over for nærsynethed. Men der findes pt. ingen "one size fits all"‑løsning til at bremse eller forhindre udviklingen af myopi. Og med de fleste muligheder opnår man ikke 100 procent effekt.

Behandlingsmulighederne for at kontrollere nærsynethed hos børn omfatter specifikke typer af brilleglas, bløde kontaktlinser og øjendråber.

Hos Louis Nielsen tilbyder vi brilleglas og kontaktlinser, der kan hjælpe med at håndtere nærsynethed hos dit barn. De to muligheder er:

  • MiSight® 1 dag fra CooperVision: Specialdesignede kontaktlinser til daglig engangsbrug til børn.

  • MiYOSMART fra Hoya: Brillelinser til behandling af nærsynethed, der er designet til at blive båret som almindelige briller.

Disse produkter er baseret på teknologi, der fokuserer lyset anderledes end normale briller og kontaktlinser. Det kan reducere forlængelsen af øjet og potentielt bremse udviklingen af nærsynethed hos dit barn.

Ifølge Henrik er det dog stadig vigtigt, at dit barn har en opfølgningsplan hos optometristen.

"Vi vil ikke nøjes med at se dem om et år eller to, som vi gør med de fleste. Vi vil i stedet gerne se dem hver sjette eller tolvte måned", siger Henrik.

Måske er du også interesseret i at læse?

  • Hvem har brug for en synstest?

    Regelmæssige synstests er vigtige for alle. Især fordi mange øjensygdomme ikke har nogle tydelige symptomer.

    Læs mere
  • Nærsynethed hos børn ‑ er skærmtid virkelig problemet?

    Når det gælder nærsynethed hos børn, er skærmen ikke problemet. Det er måden, vi bruger skærmen på.

    Læs mere
  • Hvad gør vi, når vi ser tegn på en øjensygdom?

    Læs mere