KompletSyn – Få tjekket dine øjnes sundhedstilstand

Med et KompletSyn tjek hos Louis Nielsen får du en omfattende undersøgelse af dine øjnes generelle sundhedstilstand. 

Du får således både tjekket dine øjnes styrke og skarphed, samtidig med vi tjekker dig for tegn på forskellige øjensygdomme og livsstilssygdomme. Som noget nyt får du oveni alt dette også en digital øjenmåling ved køb af briller. Øjenmålingen gør, at vi kan tilpasse glassene lige præcis dine øjne. Læs mere om digital øjenmåling her.

Hvordan foregår en KompletSyn undersøgelse?

KompletSyn er Louis Nielsens nye standard synstest, og undersøgelsen består af den almindelige synstest, som du kender den, samt et sundhedstjek. Vi har indført de ekstra undersøgelser for at kunne opdage eventuelle tegn på øjensygdomme som grøn og grå stær, AMD (eller øjenforkalkning) og andre alvorlige sygdomme som blodpropper og forhøjet blodtryk.

Det er vigtigt at understrege, at optikeren ikke stiller en diagnose. Det gøres udelukkende af læger eller øjenlæger. Hvis optikeren vurderer, at noget er unormalt, vil vi henvise patienten til at søge alment praktiserende læge eller øjenlæge.

KompletSyn undersøgelsen består af

  • Indledende undersøgelse
  • Digitalt farvebillede af øjets nethinde
  • Måling af tryk i øjnene
  • Synstest – måling af brille eller kontaktlinse styrke
  • Afklaring omkring styrke til brilleglas eller kontaktlinser
  • Digital opmåling af brilleglas ved køb af briller - Sikrer at briller og glas tilpasses netop dine behov
  • Registrering og opdatering af journal

Fotografering af øjets nethinde

Ved en KompletSyn undersøgelse vil vores optikere tage et digitalt farvebillede af dine øjnes nethinde med et såkaldt funduskamera. Et Funduskamera er et kamera med et lille mikroskop, der er speciallavet til at tage fotos af nethinden i øjet. 

Øjet er det eneste sted i kroppen, hvor det er muligt at observere helt små blodkar direkte. Nethindefotoet kan derfor afsløre AMD (øjenforkalkning) eller andre sygdomstegn på et tidligt stadie – ofte så tidligt at selv ikke patienten har observeret, at noget skulle være galt. 

Det betyder, at en eventuel behandling kan iværksættes i tide og dermed minimere de varige skader.

Måling af tryk i øjet

Er du over 40 år, eller har du en sygdomshistorie i din nærmeste familie, vil optikeren ved en KompletSyn undersøgelse også måle trykket i dine øjne. Dette kan efter ønske også foretages på kunder under 40 år. 

Trykket måles med en lille trykføler, og det er helt smertefrit. Er trykket i øjet for højt kan det være et symptom på grøn stær, hvor behandling på et tidligt stadie kan være afgørende for synets helbred. 

Da trykket i øjet er forskellig fra person til person, er det ikke nødvendigvis alarmerende, hvis det er højt. Derfor vil vi også altid henvise til en alment praktiserende læge eller en øjenlæge, som kan stille den endelige diagnose. 

KompletSyn fandt cyste i hovedet

Inden jul fik butikken i Aalborg besøg af 23-årige Lærke. Hun havde i et halvt år døjet med hovedpine og var af hendes mor blevet rådet til at få tjekket hendes syn.

Som en del af vores KompletSyn, fik Lærke som det første, taget et digitalt billede af nethinden. Optiker Anita Lindgaard Sørensen lagde med det samme mærke til, at billedet af Lærkes nethinde, ikke så normalt ud. Lærke blev sendt videre til øjenlægen, som efterfølgende kunne konstatere en cyste i hovedet. I dag er Lærke sund og rask og døjer ikke længere med hovedpine.

Se og hør selv historien om Lærke.

KompletSyn er med til at redde synet

KompletSyn tjekket har i op til flere tilfælde været med til at afsløre tidlige stadier af grøn stær og øjenforkalkning, hvor en tidlig behandling er afgørende for at mindske skader på synet.

For Henning Hansen afslørede en måling af trykket i øjet tegn på, at noget ikke var, som det skulle være. Derfor henviste chefoptiker Thomas Aarø ham til at søge øjenlæge og to timere senere var Henning Hansen i behandling for grøn stær. 

Se og hør selv historien om Henning.

 

Få et gratis sundhedstjek med din synstest

Hos Louis Nielsen tilbyder vi alle, der kommer for at få tjekket synet, vores omfattende synsundersøgelse. KompletSyn er således altid inkluderet i den almindelige synstest, som normalt koster 195 kroner.

Synet er vores vigtigste sans, og op mod 80 % af vores sanseindtryk kommer gennem synet. Det er derfor vigtigt at passe godt på dit syn, og hos Louis Nielsen anbefaler vi, at du får foretaget et tjek af synet hvert andet år hele livet igennem.

Book synstest

Book din synstest her og få automatisk et sundhedstjek med i prisen.

Er du forsikret gennem Mølholm Forsikring får du én årlig synstest gratis. Læs mere om Louis Nielsens samarbejde med Mølholm her.